Dansk modewebshop hyrer fodboldlegende som ny frontfigur

Den danske modewebshop Teeshoppen henter Brian Laudrup ind på holdet. Den nye frontfigur skal bane vejen for webshoppens planer om at knalde bolden ud til ti nye markeder i Europa.
Brian Laudrup får en vigtig rolle i at sparke Teeshoppen endnu længere ud på det europæiske marked. | Foto: Teeshoppen/Pr
Brian Laudrup får en vigtig rolle i at sparke Teeshoppen endnu længere ud på det europæiske marked. | Foto: Teeshoppen/Pr

Brian Laudrup bliver ny frontfigur i et nyt samarbejde med den danske webshop Teeshoppen, der har specialiseret sig i at levere basic t-shirts og komfortable bukser til lav pris.

Over sommeren vil man kunne følge Brian Laudrup på Teeshoppens webshop og via tøjforretningens sociale kanaler, hvor den tidligere fodboldspiller vil optræde i en række videoer og dele ud af sine erfaringer fra tiden som professionel fodboldspiller.

Samarbejdet med Brian Laudrup glæder adm. direktør Benjamin Philip, der stiftede Teeshoppen tilbage i 2015. Den danske fodboldlegende med 82 landskampe på CV’et har nemlig inspireret iværksætteren til at jagte sin egen drøm.

”Det har været vores mål, siden vi startede Teeshoppen, at vi en dag kunne få en stor profil som Brian Laudrup med på holdet. Så det er en drøm, der er gået i opfyldelse. Jeg har været stor fan af Brian Laudrup, siden jeg var en lille knægt i Aalborg, og har fulgt hans karriere, fra da han spillede med på landsholdet og videre i Rangers FC,” siger Benjamin Philip, stifter og adm. direktør i TeeShoppen.

Rammer 10 nye markeder

For Benjamin Philip er samarbejdet med Brian Laudrup ikke mindst også et strategisk træk, der skal være med til at sparke Teeshoppen ud over landegrænserne i Europa.

”Når man driver en webshop, bruger man mange af de samme teknikker, som når man sætter et hold på en fodboldbane. Derfor bliver Brian Laudrup en vigtig spiller i takt med, at vi udvider vores forretning til flere lande,” siger Benjamin Philip.

Teeshoppen er det seneste år ekspanderet til Norge, Tyskland og Holland og rammer i alt 10 nye markeder i 2022.

Udvidelsen af den online tøjforretning har betydet en strømlining af virksomhedens interne systemer, hvor særligt automatisering har haft afgørende betydning.

”Vores forretning er bygget på effektivisering og automatisering, og vi optimerer i alt, hvad vi gør. Det vigtigste er, at alle spillere arbejder godt sammen, og det er den tankegang, vi tager med i Teeshoppen, så alle teams, hvad end det er i salgsafdelingen, på lageret eller ved leveringen, spiller sammen,” siger Benjamin Philip.

Tøjsucces vil ind i ”støvet branche” for arbejdstøj – e-commerce bliver nøglen

Norsk sportsbranche er ramt af salgssvigt: ”Markedet er svagt”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også