Prognose: Krigen i Ukraine vil dæmpe væksten i EU

EU-Kommissionen forventer nu en vækst på 2,7 procent i år mod 4,0 procent før Ruslands invasion af Ukraine.
EU-kommissær for økonomi Paolo Gentiloni | Foto: Kenzo Tribouillard/AFP/Ritzau Scanpix
EU-kommissær for økonomi Paolo Gentiloni | Foto: Kenzo Tribouillard/AFP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Forventningen om flot vækst i EU efter corona er dæmpet i lyset af krigen i Ukraine og de stigende priser på fødevarer, energi og andre produkter.

Det står klart, efter at EU-Kommissionen mandag offentliggjorde en opdateret økonomisk prognose.

Her forventer EU-Kommissionen en økonomisk vækst på 2,7 procent i EU i 2022. I vinterprognosen, som udkom 14 dage før Ruslands invasion af Ukraine, var forventningen en vækst på 4,0 procent i EU i 2022.

”Det kan synes som et lille fald i væksten set i lyset af det store chok, som krigen i Ukraine har givet i økonomien. Men de 2,0 procent af væksten i 2022 skyldes den store vækst fra sidste år, der trækker ind i 2022,” siger EU-kommissær for økonomi Paolo Gentiloni.

EU-Kommissionens forventning er derudover, at den økonomiske vækst vil falde til 2,3 procent næste år. Det baserer sig blandt andet på en antagelse om, at uroen i forbindelse med krigen i Ukraine vil trække ud hen over prognoseperioden.

Forstærker modvind

EU-Kommissionen forventer samtidig en rekordhøj inflation på 6,8 procent i år.

Inflationen ventes dog at falde til 3,2 procent næste år. Det er stadig over Den Europæiske Centralbanks mål om en inflation på 2,0 procent.

”Krigen har forstærket den modvind, som vi oprindeligt havde forventet ville dæmpe sig. Det gælder de stigende priser på råvarer og forværringen af eksisterende forsyningsproblemer. Samtidig med at nye forsyningsproblemer er kommet til i transport og logistik,” siger Paolo Gentiloni.

Han erkender, at prognosen er forbundet med ”høj usikkerhed” og ”risiko” for, at udviklingen vil være mere negativ end ventet.

”Der er mulighed for andre scenarier, hvor væksten vil være lavere og inflationen højere, end vi forventer i dag,” siger Paolo Gentiloni.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også