Ny e-handelsanalyse viser stort potentiale for salg af brugte varer i danske netbutikker

Hver tredje forbruger vil gerne købe brugte varer i danske netbutikker, men kun hver sjette forbruger har rent faktisk gjort det, viser en e-handelsanalyse fra Dansk Erhverv.
Elektronik og hvidevarer står for 22 pct. af de solgte brugte varer. | Foto: Valdemar Ren
Elektronik og hvidevarer står for 22 pct. af de solgte brugte varer. | Foto: Valdemar Ren

En stor del af de danske forbrugere er villige til at købe brugte varer i de danske netbutikker, hvis man skal tro en ny e-handelsanalyse fra Dansk Erhverv.

Nye tal for marts 2022 viser, at hver tredje forbruger angiver, at de gerne vil handle brugte varer i netbutikker og angiver muligheden for at spare penge og minimere belastningen af klimaet som primære årsager.

Det mærker Jakob Højland, der er kommerciel direktør i elektronikkæden Blue City, der sælger brugt forbrugerelektronik på nettet og i 15 butikker rundt i landet.

”Der findes ingen konkrete tal på salget af brugt elektronik, men vi oplever, at markedet er i eksplosiv vækst, og at det er ekstremt efterspurgt. Det er nok, fordi det slår to fluer med ét smæk: Det er både et mere bæredygtigt valg, og samtidig er det billigere end at købe nyt,” siger han i en pressemeddelelse.

Blandt de større traditionelle netbutikker, der i den seneste tid er begyndt at kaste sig over salget af brugte varer er dametøjsforretningen Ganni og elektronikkæden Power.

Langt fra tanke til handling eller stort potentiale?

Det er særligt de ældre, der er villige til at handle brugt. Her angiver fire ud af ti i alderen 60-69, at de gerne vil købe brugte varer på nettet, mens det gælder 44 pct. af forbrugere over 70 år.

Dansk Erhvervs e-handelsanalyse viser imidertid også, at der er langt fra tanke til handling. Kun 16 pct. af de adspurgte forbrugere har rent faktisk købt brugte varer i en netbutik i løbet af de seneste seks måneder.

Det er et interessant tal, der kan læses på to måder, mener Carsten Rose Lundberg, fagchef for Digital Handel i Dansk Erhverv.

”Enten er der langt fra tanke til handling hos forbrugerne, eller også er der et stort potentiale for netbutikkerne, fordi forbrugerne gerne vil handle brugt, men endnu ikke har muligheden for det. Jeg ved det ikke, men jeg hælder til at tro det sidste.”

Størstedelen af de solgte brugtvarer fra danske netbutikker er tøj, sko og accessories, der står for 49 pct. af salget, mens computer og telefoner samt elektronik og hvidevarer står for henholdsvis 27 og 22 pct.

Elektronikgiganter holder prisniveau i skak – men afviser ikke stigninger på sigt

Amazon er ”frygtindgydende” – men kan være en medspiller for danske webshops

Koncern bag elektronikkæder har rekordhøj omsætning

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også