Delivery Hero øjner overskud for første gang

Delivery Heros aktie stiger markant, efter det tyske selskab har meldt ud, at det forventer sit første overskud nogensinde.
Delivery Hero opkøbte i efteråret 2021 den danske takeaway-virksomhed Hungry. | Foto: Paul Zinkin/AP Images
Delivery Hero opkøbte i efteråret 2021 den danske takeaway-virksomhed Hungry. | Foto: Paul Zinkin/AP Images
AF MARKETWIRE OG ALEXANDER THORUP

Den tyskbaserede madudbringningsselskab Delivery Hero venter overskud næste år for første gang nogensinde. Det falder i god jord hos investorerne, der sender aktien op med 13,6 pct. til 47,49 euro.

Delivery Hero meddeler ifølge Bloomberg News, at selskabet venter et positivt justeret resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) i 2023.

Derudover har selskabet også gennemført en finansieringsrunde på 1,4 mia. euro.

”Vi er glade for at kunne lancere denne finansieringstransaktion i dag, da det beviser vores evne til at tilgå forskellige finansieringskilder takket være den fundamentale styrke ved vores forretning,” udtaler Niklas Oestberg, der er administrerende direktør i Delivery Hero.

Delivery Hero har også opdateret selskabets prognose for i år, hvor der ventes en EBITDA-margin på minus 1 til minus 1,2 pct.

Hos delen ”Integrated Verticals”, der dækker over selskabets forretninger med faste partnere, ventes der et justeret driftsunderskud (EBITDA) på op mod 525 mio. euro. Tidligere var der ventet et underskud på 525-550 mio. euro.

Den positive opmærksomhed omkring Delivery Hero smitter også af på konkurrenterne.

Just Eat stiger 1,3 pct. til 33,49 euro på børsen i Amsterdam, mens Deliveroo stiger 1,8 pct. til 116,95 pence i London.

Delivery Hero kom i 2021 ud med et underskud på bundlinjen på 34,6 mio. kr. i virksomhedens danske afdeling. I samme ombæring dykkede bruttofortjenesten fra 17,3 mio. kr. i 2020 til 6,7 mio. kr. i 2021.

Til gengæld voksede egenkapitalen med 10,7 mio. kr. fra 2020 til 2021 og lød ved udgangen af regnskabsåret 2021 på 16,5 mio. kr.

Stort madleveringsfirma leverer tocifret millionunderskud i Danmark

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også