Gennem de seneste syv år har Marianne Lyngby Pedersen stået i spidsen for Indeks Retail, der samler mere end 150 butikker i Bog & Idé-kæden, Boghandleren og Legekæden. Selskabet rundede i 2020 en omsætning på en halv mia. kr. og har under Marianne Lyngby Pedersen udvidet aktiviteterne bl.a. med flere boghandlere, der blev samlet op efter konkursen i Arnold Busck.

Her fortæller Marianne Lyngby Pedersen om, hvad der driver hende, hvad hun har med fra sin baggrund – og om et æbletræ, der spontant fandt vej til haven.

1. Mit mest fremtrædende karaktertræk?

”Et stærkt drive – og et godt humør. Jeg har nok også et “ekstra gear” i forhold til arbejdsindsats, indsigt og analytiske evner.”

2. Det vigtigste jeg har med hjemmefra?

”At opføre sig ordentligt overfor høj som lav. At ærlighed varer længst, og at man skal gøre sit bedste.”

”Mine forældre var selvstændige møbelhandlere, og vi boede oven på den ene af deres to butikker. Min far var ansvarlig for butikken i Vejle, og min mor var ansvarlig for butikken i Egtved, hvor vi boede. Snakken ved aftensmaden var præget af, at mine forældre var selvstændige, og det har helt klar præget mig. Jeg tror, man lærer at tage et ansvar på sig, når man har forældre, der er selvstændige. ”

”Jeg har altid taget et ansvar for de aktiviteter og relationer, som jeg har været en del af. Jeg har været patruljeleder, da jeg var spejder, jeg har været badmintontræner, da jeg som ung spillede badminton osv. Det, jeg har oplevet, er, at når man tager et ansvar på sig, så bliver der også givet mere til en.”

”Det er let for mig at tage lederskabet på mig, og selvfølgelig har det også noget med min opdragelse at gøre. Har det altid ligget i kortene, at jeg skulle blive leder? Det hurtige svar er et klart ”Ja”.”

3. Mine største erhvervshelte?

”Som sådan er han ikke min helt, men han er den første erhvervsleder, som jeg har læst bogen om: Lee Iacocca (CEO og senere formand for den amerikanske bilkoncern Chrysler fra 1978). Han deltog i en turnaround af de helt store, da han var med til at redde Chrysler fra undergang.”

4. Mit seneste impulskøb?

”Jeg husker ikke mit seneste, men jeg har en gang impulskøbt et æbletræ. Min mand forstår stadig ikke, hvordan jeg lykkedes med at få det træ med hjem i den bil, vi havde på det tidspunkt. Dengang boede vi i et nybyggerkvarter, og vores have var fuldstændig flad, så jeg tænkte, det ville pynte i vores have, og så var der kort fra tanke til handling. Det var først, da jeg stod ved bilen, at jeg forstod, at det måske ikke var dagens mest gennemtænkte projekt. Men på en eller anden måde fik jeg træet med hjem. Og det står stadig i haven og pynter.”

5. Mit forhold til tid?

”Jeg er erkendt tidsoptimist, og derfor har jeg med årene lært, at jeg skal planlægge min tid. Alle mine møder, fra bestyrelsesmøder til en-til-en møder med mine medarbejdere er skemalagte et års tid ud i fremtiden, og der er lagt tid ind til forberedelse af disse møder.”

”Jeg arbejder ud fra kendte planlægningsværktøjer som Eisenhower-modellen (metode til prioritering af opgaver, red.) og gør-det-nu princippet (opgaver der kan gøres på mindre end fem min. gøres med det samme, andre planlægges, red.). Det hjælper mig med at være effektiv i opgaveløsningen og mit ledelsesarbejde.”

6. Min største brist?

”Min største brist er min utålmodighed, der skal tøjles. Det gør jeg for eksempel ved at få et grundigt indblik i, hvilke delopgaver og afhængigheder (underliggende krav, red.) de delopgaverne har, når et større projekt skal planlægges. Vi lykkedes jo ikke, bare fordi jeg står på sidelinjen og hepper.”

”Vi lykkedes, hvis vi får planlagt projektet ordentligt med en seriøs og troværdig tidsplan og opgavebeskrivelse. Og især det med at kende delopgaver og afhængigheder gør, at jeg kan gå fra utålmodighed til troværdig projektledelse.”

7. Min største naturoplevelse?

”Da jeg så Grand Canyon første gang, var jeg uden ord. Det er et kæmpe område med en storslået natur. Naturen er rå og næsten brutal i sin råhed. Det er så anderledes, end hvad man oplever mange andre steder i verden. Det gjorde et stort indtryk på mig.”

8. Min største forretningsmæssige ambition?

”De ambitioner er altid indeholdt i vores strategiplaner, der ruller to-tre år foran os. Så for mig giver det ikke mening at tale om én ambition. Vi havde nogle målsætninger for 2020 og 2021, der blev lagt i graven, da corona brød ud. I stedet skiftede vi fokus til at få vores butikker sikkert igennem sundhedskrisen og sikre, at vi kunne imødekomme de behov, der pludselig opstod for hjemmekontor og -aktiviteter, puslespil, bøger, osv. Nu er verden en anden, og vi har fået nye mål, der skal nås.”

”Men hvis der er en ting, jeg har lært igennem de senere år, så er det at være beredt og agil. Verden kan pludselig se helt anderledes ud og derfor kræve helt nye ambitioner. Tænk på, at vores største konkurrent på legetøj Fætter BR gik konkurs hen over julen 2018, og en anden konkurrent Arnold Busck gik konkurs i april 2020. Det var begivenheder, der ændrede vores verdensbillede og vores muligheder betydeligt og dermed også strategi.”

9. Mit forhold til autoriteter?

”Jeg anerkender, at der er brug for autoriteter, men jeg er ikke autoritetstro. Jeg tror egentlig, jeg leder ud fra, at medarbejderne skal have samme tilgang til mig som autoritet. Min dør står åben, og jeg går selv ud af den og leder ude i organisationen og ikke bare på mit kontor. Om morgenen går jeg rundt og siger godmorgen, og i vores dukseordning har ledergruppen også deres turnus, som betyder, at ledelsen inklusiv mig selv også er ansvarlig for at tømme opvaskeren, rydde køkkenet, købe mælk osv.”

”Vi skal lykkedes i fællesskab, og derfor løser vi mange opgaver sammen. Man må gerne udfordre mig, når vi er ved at finde løsninger og udarbejde nye tiltag, og jeg tror på, at vi i fællesskab kan finde en bedre løsning, end hvis blot en person var sat til at løse opgaven – og her taler jeg selvfølgelig om mere komplekse opgaver, der skal løses.”

10. Min vigtigste vej til at koble af?

”Jeg går tur to til tre gange om ugen. Min yngste søn, William, vil ofte gerne gå sammen med mig – William er 19 år og meget handicappet af autisme og har som følge af sit handicap ikke noget verbalt sprog. William bor hjemme – vi har fire ruter af syv til otte kilometers længde, som vi skiftes imellem. William har en klar favorit, hvor vi kommer forbi Frisenborg Slot (ved Hammel lidt uden for Aarhus, red.). Det er en dejlig rute, hvor man ofte oplever store flokke af sikahjorte og fasaner.”

”Jeg kan ofte være irriterende utålmodig, ulidelig optimistisk og tåbeligt risikovillig”