Britisk byggemarkedskæde nedjusterer efter indtjeningsskuffelse

Det justerede resultat før skat hos Kingfisher er dykket 29 pct. til 336 mio. pund, hvilket afspejler lavere indtjening på detailsalget og højere omkostninger.
B&Q-kæden er den del af britiske Kingfisher. | Foto: John Sibley/Reuters/Ritzau Scanpix
B&Q-kæden er den del af britiske Kingfisher. | Foto: John Sibley/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Den britiske byggemarkedskæde Kingfisher har sænket sin indtjeningsprognose efter et større end ventet fald i resultatet i første halvår.

Salget steg i det forskudte første halvår, der løb frem til og med 31. juli, med 1,1 pct. til 6,88 mia. pund, hvilket er på linje med analytikernes forventning på 6,86 mia. pund.

Det sammenlignelige salg viste et fald på 2,2 pct., hvilket også er en smule bedre end analytikerkonsensus på et fald på 3,1 pct.

Det samlede e-handelssalg steg med 7,1 pct. drevet af Storbritannien & Irland samt Frankrig.

Det justerede resultat før skat er dykket 29 pct. til 336 mio. pund, hvilket afspejler lavere indtjening på detailsalget og højere omkostninger. Her havde analytikerne ventet et mindre fald til 359,2 mio. pund.

I det igangværende tredje kvartal er det ikke gået meget bedre målt på det sammenlignelige salg, der i perioden fra udgangen af første halvår til dags dato har vist et fald på 2,4 pct.

Baseret på udviklingen indtil nu sænker Kingfisher forventningerne til det justerede resultat før skat til cirka 590 mio. pund mod tidligere ventet 634 mio. pund. Her ventede analytikerne 617,4 mio. pund.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også