Stifter og ejer bliver topchef i smykkevirksomhed

Annemette Markvad vil fremover ikke kun være ejer af smykkevirksomheden Pilgrim, men også adm. direktør for selskabet, skriver Børsen.
Hun overtager posten efter Christian Broe, der for nylig forlod Pilgrim med en fyreseddel i hånden efter at have siddet godt tre år i direktørstolen.
Annemette Markvad, der stiftede Pilgrim sammen med sin eksmand Thomas Adamsen i 1983, mener, at det giver mening, at hun tager over på den daglige drift i selskabet.
”Jeg er alligevel den, der står i spidsen for Pilgrim, og jeg trives bedst med at være den, der driver forretningen,” siger hun til Børsen.