DetailWatch

Varemangel rammer danske netbutikker hårdt

Lange leveringstider fra Kina rammer netbutikkerne i Danmark, og ifølge chefkonsulent bør virksomheder lede efter på alternativer.

Containerne hober sig op på havnen i Shanghai, og det kan mærkes hos netbutikker i Danmark. | Foto: Aly Song/REUTERS / X01793

”Din vare er ikke på lager.”

Den besked må mange netbutikker for tiden give til kunderne, der handler på nettet. I en ny undersøgelse fra Dansk Erhverv svarer 9 pct. af netbutikkerne, at de er hårdt ramte af varemangel, mens 49 pct. svarer, at de er delvist ramt af varemanglen.

Derudover svarer 34 pct., at de kun i mindre grad er ramt, mens 7 pct. slet ikke er påvirket.

Forklaringen skal ifølge Dansk Erhverv findes på havnen i den kinesiske storby Shanghai, hvor flere end 500 containerskibe lige nu forgæves venter på at komme i havn på grund af Kinas coronanedlukninger i millionbyen.

Det skaber lange leveringstider på de produkter, som virksomhederne har bestilt.

Ifølge Jens Wedenborg, chefkonsulent hos Dansk Erhverv, er der intet, der tyder på, at Kina vil ændre sin corona-politik, og derfor mener han, at danske netbutikker bør begynde at kigge efter alternativer.

”Man kan arbejde på at finde alternative ruter, og man kan bruge anledningen til at undersøge, om produktionen skal tættere på, hvilket flere virksomheder har gjort,” siger Jens Wedenberg og uddyber:

”Men det er svært at gøre noget for de enkelte virksomheder i forhold til at få varerne, som er bestilt, hurtigere hjem. Derfor gælder det i højere grad om kommunikation til kunderne. Man skal sørge for ikke at promovere varer, hvor man ikke kender den præcise leveringsstatus, og så skal man genoverveje, hvordan og hvornår man viser en vare,” siger chefkonsulenten.

Mere fra DetailWatch

IC Group har kurs mod afvikling mens modebrands kører videre i premium-koncept

Modeiværksætter og -milliardær Niels Martinsens livsværk IC Group er i dag blot et levn fra tiden som børsnoteret virksomhed og skal med tiden nedlægges som led i strategiskifte, fortæller Christoffer Martinsen-Kønigsfeldt, ny bestyrelsesformand for koncernens resterende to modebrands Tiger of Sweden og By Malene Birger.

Læs også