Coop skærer ned – disse tre ting ses som udløsende faktorer

Coops beslutning om at barbere omkring 100 stillinger er blandt andet et udtryk for et presset marked, hvor coronavæksten er aftaget og omkostningerne øget, vurderer brancheprofiler.
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

For anden gang efter Kræn Østergaard Nielsen overtog ledelsen i Coop for godt halvandet år siden, bliver medarbejderstaben på hovedkontoret i Albertslund skåret til.

I november 2020 blev 70 stillinger nedlagt på centralt hold i forbindelse med en omfattende omstrukturering, og torsdag meddelte koncernen, at der skal nedlægges omkring 100 stillinger i Servicekontoret, der står for en række fællesfunktioner som it, økonomi og markedsføring.

Fyringsrunden skal nedbringe udgifterne, der er accelereret i løbet af de seneste måneders drastiske udvikling i forsyningskæder og sikkerhedssituation, forklarede Kræn Østergaard Nielsen.

”Situationen i Ukraine og eftervirkningerne af Corona stiller dagligvarehandlen over for markante udfordringer. Vi ser stigende priser på transport, energi og fødevarer, og det betyder, at omkostningerne ved at drive forretningen Coop skal bringes ned,” sagde adm. dir. Kræn Østergård Nielsen i pressemeddelesen fra Coop.

Spørger man direktør for købmandsforeningen De Samvirkende Købmænd, John Wagner, så bliver afskedigelserne i Coop ikke de sidste i dansk dagligvarehandel i år.

”Der er ingen tvivl om, at man både hos leverandører og detailhandel er ekstremt hårdt presset af de stigende energipriser. Det gør også, at forbrugernes adfærd ændrer sig i retning af discount, og det påvirker hele markedet. Derfor vil der komme fyringsrunder både blandt leverandører og dagligvarekæder,” siger John Wagner.

Kritik fra bagland

Udover energiprisernes højdespring, der rammer bredt i samfundet, skal Coops skridt også ses i lyset af den foregående periode og en coronatid, der boostede dagligvaremarkedet, påpeger John Wagner.

”Under corona er omsætningen i dagligvarehandlen vokset, fordi restaurationssektoren og grænsehandlen har været mere eller mindre lukket ned. Det har også gjort, at organisationerne måske er vokset, fordi der var brug for flere hænder, og så kommer der en fase nu, hvor man er nødt til at tilpasse,” siger John Wagner.

”Så jeg opfatter det både som udtryk for den krise, som alle mærker og som er generel, men også som en rationalisering.”

Også direktør og ejer af Retail Institute, Henning Bahr, der har fulgt dagligvaremarkedet tæt igennem mange år, peger på, at nedskæringen i Coop kommer efter en periode i medvind.

Coops omsætning voksede i 2020 til 38,3 mia. kr. fra 37 mia. kr. året før, mens overskuddet blev næsten fordoblet til 415 mio. kr. kontra 212 mio. kr. i 2019.

”Dagligvarebranchen har haft et par fantastiske år med vækst. Når man så mister noget af den vækst igen, fordi folk fx igen kan spise ude, er det en ny virkelighed, den skal forholde sig til. Det tror jeg, det her er udtryk for,” siger Henning Bahr.

Tilpasning – ikke ”blodbad”

Henning Bahr uddyber, at der altid er en strukturel udvikling i branchen, som dagligvaremarkedet tager bestik af.

”De førende aktører kigger løbende på forbrugeradfærden og styrer deres kædekoncepters relevans efter marked og efterspørgsel, og de nye muligheder, der måtte poppe op.”

Er nedskæringen på 100 ansatte udtryk for, at man forventer en længerevarende nedgang?

”Jeg ser det ikke som et blodbad, men som en tilpasning, der kan være nødvendig på nuværende tidspunkt, og det ser vi fra tid til anden,” siger Henning Bahr, der ser tiltaget mere som udtryk for rettighed omhu i udgiftsniveauet end et krisetegn.

”Marginalerne er små i dagligvarebranchen, og derfor er der altid opmærksomhed omkring omkostningerne. Det er klart, at krigen i Ukraine og knas i forsyningskæderne så kommer oven i en hård konkurrence, men jeg forventer ikke, at det udløser et decideret krisetiltag.”

Coops nedskæring skal altså både ses i lyset af de omkringliggende faktorer, som Ukraine-krigen og coronatiden har udløst. Men er forholdene på de indre linjer i Coop hører også med til billedet, vurderer John Wagner.

Baglandet i Coop har med jævne mellemrum rumlet med kritik over høje fællesomkostninger – altså den bid af omsætningen, som de selvstændige brugsforeninger sender videre til Albertslund for at finansiere de fælles aktiviteter i fx Servicekontoret.

”I forhold til den dagsorden kan man sige, at Coops topchef også viser handlekraft og lydhørhed her over for baglandet,” siger John Wagner.

”Når forbrugernes adfærd samtidig går mere over på de billigere varer, så er der kun en vej, og det er at drive forretningen så rationelt som muligt.”

”Vi går ind i en ny fase”

Branchedirektør i Dansk Erhverv Handel, Henrik Hyltoft, peger på, at udviklingen i første kvartal og de prisstigninger, der er skyllet ind over forbrugere og forretningsliv gør, at der generelt bliver tastet ekstra meget på lommeregnerne for at nedbringe omkostninger.

”Vi går ind i en ny fase med stigende renteniveauer, bekymrede forbrugere og voksende energipriser. Det gør, at alle sidder og kigger ekstra på sine omkostninger,” siger han.

Udover at forholde sig til det aktuelle pristryk, der påvirker udgifterne her og nu, skal detailhandlere også stadig have de lange briller på og investere for ikke at sakke bagud på fx digitalisering, forklarer Henrik Hyltoft.

”Der er en generel udvikling i gang i detailhandlen fra det analoge til det digitale og e-handel. Det betyder, at rigtig mange har skærpet fokus på, om man ligger de rigtige steder (med de fysiske butikker, red.) og har de rigtige omkostnings- og investeringsniveauer i de forskellige salgskanaler. Den udvikling stopper jo ikke, selvom forbrugerbekymring og elpriser stiger.”

Mere vægt på egne mærker

Coop har i forbindelse med planen også lagt vægt på, at den defensive nedskæring skal gå hånd i hånd med en offensiv på discount. Dels gennem en hurtig udrulning af det nye kædekoncept 365discount, der for nylig rundede butik nummer 100, dels gennem en oprustning på egne produktmærker som X-tra, 365 og Änglamark.

Og tiden er til at sætte discountformaterne frem i front, mener Henning Bahr, der også hæfter sig ved, at Meny for nylig lovede prismatch på 400 varer, men Netto har kørt kampagne for sine egne billigere mærkeprodukter.

”Der sker noget mere i de butikstyper, der har lavprisformater, og det gør der hver gang, der er krise. Tiden indikerer, at de virkelig skal sætte tryk på sådan et lavprisformat som 365discount. Vi vil også kunne se øget afsætning af egne mærker, og kæderne vil måske også prøve at udvikle dem i flere kategorier, som de kan se en fordel i at gå ind i. Det er de knapper, de skruer på,” siger han.

Coop forventer at have afsluttet stillingsnedlæggelserne i slutningen af maj.

Coop nedlægger omkring 100 stillinger

Coop henter kommunikationsprofil til HR-rolle

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også