TCM dropper udbyttet efter år med Aubo-opkøb og pres på indtjeningen

Overskuddet faldt med 50 mio. kr. for den børsnoterede nordjyske køkkenkoncern sidste år, der bød på flere nedjusteringer.
Foto: Udklip af tcmgroup.dk.
Foto: Udklip af tcmgroup.dk.

Køkkenvirksomheden TCM bekræfter onsdag i sit regnskab for fjerde kvartal de tidligere udmeldte, foreløbige regnskabstal.

Der er i regnskabet heller ikke nyt om prognosen for 2024, som allerede blev meldt ud tirsdag.

I regnskabet glæder administrerende direktør Torben Paulin sig over, at køkkenmarkedet i Danmark udviklede sig mere positivt end oprindeligt ventet.

”Alle brands klarede sig bedre, og salget oversteg vores tidligere forventninger,” konstaterer han.

I fjerde kvartal omsatte TCM for 316 mio. kr., hvilket er inklusive tilkøbte Aubo, sammenlignet med 275 mio. kr. året før, da Aubo ikke var en del af koncernen.

Det svarer til et organisk fald i salget på 7,6 pct. i kvartalet.

For hele 2023 kom TCM ud med et overskud på 21,5 mio. kr. mod 70,5 mio. kr. i 2022. Og aktionærerne må altså kigge langt efter udbytte i denne omgang.

”I betragtning af den kortsigtede modvind og for at konsolidere virksomheden efter det strategiske opkøb af Aubo Production har bestyrelsen besluttet ikke at foreslå udbetaling af et ordinært udbytte for 2023,” skriver TCM.

I 2024 venter TCM en omsætning på 1000-1150 mio. kr. og et justeret driftsresultat, EBIT, på 55-85 mio. kr.

Mio. kr.
Q4 2023
Q4 2022
FY 2023
FY 2022
Omsætning
316,1 274,9
1111,3
1146,1
Bruttoresultat
69,5
55,1
218,3
234,0
Justeret driftsresultat (EBIT)
17,8 17,7
55,6
103,4
Resultat før skat
6,3
16,0
27,1
89,4
Periodens resultat
5,6 11,9
21,5
70,5
Udbytte pr. aktie (kr.)
-
-
0
0


TCM Groups forventninger til 2024:

Mio. kr.
FY 2023
Omsætning
1000-1150
Justeret EBIT
55-85


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også