Pandora får HR-chef fra Ikea med fortid i Maersk og Microsoft

Pandora får ny HR-chef fra den 1. februar. Det bliver Byron Clayton, der kommer til at udfylde den stol.
Han afløser Erik Schmidt, oplyser smykkeselskabet onsdag middag.
Byron Clayton kommer fra en tilsvarende stilling i Ikea – og inden da var han i Nokia, Microsoft, Maersk, Astrazeneca og Mercer.
Den nye chef kommer til at være en del af ledelsesholdet i Pandora.
Den snart forhenværende – Erik Schmidt – har valgt at trække sig tilbage efter mere end 30 år på arbejdsmarkedet. Han har været i Pandora siden 2019.