DetailWatch

Matas sætter mental helbred på skemaet

Særligt unge kvinder kæmper ifølge Matas-undersøgelse med mental sundhed, og derfor tilføjer selskabet et modul i elevuddannelsen.

3500 kvinder fra Matas' kundeklub har deltaget i undersøgelsen. | Foto: Matas/PR

Detailkæden Matas tilføjer et modul med fokus på mental sundhed i selskabets elevuddannelse.

Det sker på baggrund af tal fra Matas’ nye ”Sundhedsbarometer”, hvor kosmetikkæden ønsker at sætte fokus på kvinders mentale og fysiske sundhed.

3500 kvinder i alderen 13-80 år fra Matas’ kundeklub har givet input til undersøgelsen, og ifølge barometeret er mental sundhed særligt et problem hos unge kvinder.

”Vi har spurgt tusindvis af kvinder i alle aldre om deres stressniveau, glæde og udmattelse, og helt overordnet viser barometret, at jo yngre man er, desto dårligere er dit mentale velvære,” udtaler Rikke Wolff, direktør for CSR, HR og Kommunikation i Matas, i en pressemeddelelse.

Ifølge Matas er flere end 1000 af kædens ansatte Generation Z – altså personer født mellem 1997 og 2010 – og på baggrund af konklusionerne i Matas’ egen undersøgelse har kosmetikkæden taget beslutningen om at tilføje modulet om mental sundhed, der går i luften fra årsskiftet.

”Uddannelsen bliver udvidet med et modul i samarbejde med uddannelsesvirksomheden True North etableret af tidligere jægersoldat Nicolai Moltke-Leth, som skal styrke og udvikle eleverne med sociale kompetencer til bl.a. forbedret selvværd og selvtillid,” udtaler Rikke Wolff i meddelelsen.

Matas vil fremover løbende opdatere ”Sundhedsbarometeret”.

Matas kan mærke udfordring i rekruttering med historisk lav ledighed

Matas’ toplinje steg på alle kanaler i første kvartal

Mere fra DetailWatch

Russisk firma er klar med Lego-erstatning

Den russiske virksomhed Inventive Retail Group, der stod for driften af Legos butikker i Rusland, før Lego trak sig ud, fortsætter med at sælge Lego-produkter i nyt navn.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

DetailWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs