Bestseller fjerner modebrand fra kinesisk marked

Det kinesiske Bestseller-selskab, Bestseller Fashion Group China, har valgt at fjerne brandet Selected fra det kinesiske marked, hvor mærket har haft 1300 fysiske butikker, skriver Børsen.
Selected udgør i dag 15 pct. af omsætningen i den kinesiske Bestseller-forretning, hvor hovedmærkerne tæller Only, Vero Moda og Jack & Jones, men ved udgangen af juli lukker man helt ned for driften af Selected i Kina.
“Hovedårsagen til lukningen af Selected er, at vi manglede 400.000 konsumentkøb i offline retail-butikker for at opnå break-even i år 2022. Efter de første fire måneders drift i år har vi konkluderet, at vi ikke ville være i stand til at opnå den målsætning,” skriver Dan Friis, der sammen med Anders Holch Povlsen og Allan Warburg ejer det kinesiske selskab, i en mail til Børsen.
Bestseller Fashion Group China er et selvstændigt selskab, og beslutningen om at lukke ned for Selected-brandet i Kina får ikke konsekvenser i Danmark eller andre lande, hvor udviklingen for mærket generelt er positiv, fortæller Kasper Reggelsen, der er kommunikationschef i Bestseller-koncernen.
Bestseller investerer i laboratorie-dyrket læder
Modefirmaer går foran i cirkulær omstilling – men lønsomheden har lange udsigter
Relaterede artikler:
Bestseller investerer i laboratorie-dyrket læder
For abonnenter