Pandora henter franchisebutikker hjem i USA og Canada

Smykkevirksomheden Pandora har købt 37 butikker i USA og Canada, som hidtil har været ejet af franchisetageren Ben Bridge Jeweler.
Pandora har købt 37 franchisebutikker i USA og Canada, der tidligere var ejet af Ben Bridge Jeweler. | Foto: PR/Pandora
Pandora har købt 37 franchisebutikker i USA og Canada, der tidligere var ejet af Ben Bridge Jeweler. | Foto: PR/Pandora
AF MARKETWIRE

Smykkeselskabet Pandora køber 37 Ben Bridge Jeweler’s franchisebutikker i USA og Canada. Ben Bridge Jeweler var Pandoras største franchisetager i Nordamerika, oplyser selskabet onsdag eftermiddag.

Med opkøbet sætter Pandora et endnu større aftryk med egne butikker på den amerikanske vestkyst. Og skridtet understøtter også ambitionerne om vækst på den lange bane ved øgede markedsandele samt målet om at fordoble omsætningen i USA i forhold til 2019.

I 2021 nåede den amerikanske forretning op på over 1 mia. dollar i omsætning, oplyser selskabet onsdag eftermiddag.

Ben Bridge franchisebutikkerne åbner som Pandora-butikker på fem canadiske lokationer den 25. februar 2022, og 32 steder i USA fra Arizona, Californien, Hawaii, Oregon og Washington den 3. marts 2022.

Pandora indgår partnerskab med Macy’s om shop-in-shops

Pandora udvider med Disney og laver smykker med Marvel-figurer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også