Pandora udvider med Disney og laver smykker med Marvel-figurer

En ny Marvel X-kollektion, der udvider samarbejdet med The Walt Disney Company, skal sætte skub i væksten hos smykkevirksomheden Pandora.
Foto: PR/Pandora
Foto: PR/Pandora
AF MARKETWIRE

Iron Man, Captain America, The Black Widow og Avengers. Det er nogle af de Walt Disney-ejede figurer, som Pandora skal lave armbånd, ringe og charms med.

Det oplyser det danske smykkeselskab, der nu går ind i superhelteverdenen og lancerer de nye smykker den 17. februar.

”Vi er stolte af vores lange samarbejde med The Walt Disney Company, og vi er spændt på at bringe Marvel X Pandora-kollektionen til live,” siger Stephen Fairchild, der er chef for design i smykkeselskabet, og tilføjer, at mange kunder har efterspurgt netop Marvel-heltene.

Samarbejde er en del af Pandoras vækststrategi, Phoenix, og kollektionen kommer til at være i de 2600 Pandora-butikker samt online.

Pandoras designteam har samarbejdet med Marvel for at forvandle superheltene til smykker. Oveni vil Pandora også komme med et Marvel X Pandora-spil, hvor heltene er med i en mission om at redde verden.

Pandora har gennem flere år samarbejdet med Disney - og blandt andet Mickey, Minnie, Skønheden og Udyret, Frost samt klassikere som Askepost, Jumbo og Lady og Vagabonden er allerede at finde blandt smykkerne.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også