7-Eleven holder lukket landet over efter muligt hackerangreb

Et muligt hackerangreb gør, at medarbejdere i 7-Eleven ikke kan modtage betaling, skriver kæden på Facebook.
Arkivfoto. | Foto: Toru Hanai/Reuters/Ritzau Scanpix
Arkivfoto. | Foto: Toru Hanai/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

7-Eleven butikker i hele Danmark holder lukket mandag, fordi butikskæden mistænker at være blevet ramt af et hackerangreb. Det skriver 7-Eleven på sin Facebook-side.

Det, der muligvis er et hackerangreb, betyder, at medarbejderne i de mange butikker ikke kan benytte deres kasser eller modtage betaling.

7-Eleven har omkring 175 butikker fordelt i hele Danmark. Mange af dem ligger ved togstationer og i større byer.

”Vi har desværre mistanke om, at vi er blevet udsat for et hackerangreb i dag, mandag den 8. august,” lyder det på Facebook.

”Det betyder, at vi ikke kan benytte kasser eller modtage betaling. Vi holder derfor lukket, indtil vi kender omfanget. Vi håber naturligvis, at vi snart kan åbne butikkerne igen.”

Det mulige angreb betyder, at butikskædens system er nedbrudt, og det har ramt samtlige butikker i Danmark, skriver B.T. Flere butikker har sat håndskrevne skilte i vinduerne, der fortæller om den midlertidige lukning.

Detailkæden 7-Eleven er er ejet af Seven & Holdings. I Danmark har den norske koncern Reitan Retail retten til at drive butikkerne.

Den første 7-Eleven-butik i Danmark blev åbnet tilbage i 1993 på Trianglen på Østerbro i København. Siden har 7-Eleven åbnet over 170 butikker mere rundt i både landets største byer, flere provinsbyer og storcentre, samt trafikale knudepunkter som Københavns Lufthavn og DSB-togstationer.

7-Eleven pønser på automater og flere ubemandede butikker

7-Eleven lagde 10 procent til omsætningen i 2021

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også