Over halvdelen af danskerne vil købe flere tilbudsvarer

Prisstigninger på dagligvarer får danskerne til at orientere sig mod tilbudsvarer og discountkæder, viser ny undersøgelse ifølge Dagligvarehandlen.
Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix

Ifølge en ny undersøgelse fra Epinion vil seks ud af ti danske forbrugere købe flere tilbudsvarer på grund af de stigende priser i øjeblikket, skriver Dagligvarehandlen.

I undersøgelsen svarer hver tredje forbruger også, at de vil handle hyppigere ind i discountbutikker, mens 38 pct. svarer, at de oftere vil købe dagligvarekædernes private label-produkter.

”Det hænger sammen med, at man prøver at spare dér, hvor man kan. En ret stor del vil købe billigere produkter. Det er en udfordring, hvis man er leverandør af stærke brands. Der vil jeg holde godt øje med salgstallene, hvis det var mig, for det kan godt give nogle interessante forskydninger over de kommende måneder,” siger Jesper Lykke Nielsen, direktør i Epinion, til mediet.

68 pct. af de adspurgte svarer desuden, at de på grund af de generelle prisstigninger forventer at bruge ”en del mere” eller ”lidt flere” penge på fødevarer og ikke alkoholiske-drikkevarer i de kommende måneder.

Stigende fødevarepriser koster familier 500 kroner om måneden

Danske forbrugerpriser er de højeste i EU

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også