Walmart og Target er i fokus når amerikanske detailtal præsenteres

Kæder som Walmart, Target og Costco Wholesale vil være på analytikernes radar, når der tirsdag bliver fremlagt tal for den amerikanske detailhandel.
Tirsdag bliver der præsenteret tal for det amerikanske detailsalg, og selskaber som Walmart er i fokus, skriver Bloomberg News. | Foto: Matt Rourke/AP/Ritzau Scanpix
Tirsdag bliver der præsenteret tal for det amerikanske detailsalg, og selskaber som Walmart er i fokus, skriver Bloomberg News. | Foto: Matt Rourke/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Der kommer tal for det amerikanske detailsalg for april tirsdag, og det retter søgelyset mod kæder som Walmart, Target og Costco Wholesale.

Detailkæderne har klaret det bedre end S&P 500-indekset i år, da investorer påskønner selskabernes defensive karakter som forhandlere af en række produkter som dagligvarer og husholdningsartikler, skriver Bloomberg News.

Kædernes præstation – og til en vis grad de amerikanske forbrugeres tilstand – vil være i fokus i denne uge, hvor Walmart skyder gang i sektorens regnskaber tirsdag. De amerikanske forbrugere har ikke ligget på den lade side med at spendere penge – det amerikanske forbrug tegner sig for omkring to tredjedele af den amerikanske økonomi.

Derfor vil investorer granske detailsalget for april, når tallet offentliggøres tirsdag eftermiddag. Detailsalget ventes at stige på månedsbasis med 1,0 pct. i april mod 0,7 pct. måneden før, viser estimater indsamlet af Bloomberg.

”Vi kommer til at få en masse nøgletal, der vil vise, hvordan forbrugeren egentlig har det,” siger Mark Stoeckle, adm. direktør for Adams Funds, som ejer aktier i alle tre detailhandlere.

”Man kan ikke blive mere basic end Walmart og Target. Jeg mener, det er der middelamerika køber ind,” siger han.

Analytikerne er for det meste optimistiske med hensyn til gruppens resultater. Karen Short, analytiker hos Barclays, siger, at investorerne bør bevæge sig mod aktier som Walmart og Dollar General, som kan drage fordel af et svagere forbrug.

”Bliver forbrugerne mere udfordrede, får de brug for disse lavpris detailkæder – og det meget mere end i forhold til de sidste to år,” skriver hun i en analyse.

Mens Walmart kommer med regnskab tirsdag, så følger Target efter onsdag, mens Costco kommer med regnskab i næste uge.

Home Depot, Lowe’s, Dollar General og Macy’s kommer med regnskaber i slutningen af maj.

Biden er på vej med tiltag for at bekæmpe prisstigninger på fødevarer

Lille opbremsning i USA’s inflation i april – men steg mere end ventet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også