DetailWatch

Resterne af konkursramt donutkæde er solgt

Resterne af Bronuts, der gik konkurs sidste år og siden genopstod i et nyt selskab med stifterne som medejere, er nu solgt.

Stifterne af Bronuts Türker Alici (th.) og Ninos Oraha (tv.). | Foto: Stine Rasmussen/JPA

Donutkæden Bronuts’ aktiver er solgt for over 856.000 kr., viser en konkursredegørelse, som mediet Finans har fået indsigt i.

Bronuts blev stiftet af Türker Alici og Ninos Oraha i 2019, men i slutningen af 2021 gik kæden konkurs med en milliongæld, blandt andet til det offentlige.

Siden er kæden blevet solgt til investoren Lars Langelund Jørgensen, der ville drive Bronuts videre sammen med de to stiftere. Ingen af de to sidder dog i den nye direktion.

Nu er det oprindelige bo efter kæden altså også blevet redegjort for og solgt. De to stiftere har ifølge den nye konkursredegørelse betalt over en kvart mio. kr. til boet gennem deres fælles selskab Bror & Bror Holding Aps. På tidspunktet for redegørelsen havde boet i alt aktiver og passiver for knap 1,9 mio. kr., skriver Finans.

Også donut-selskabet Do Donuts måtte tidligere på måneden dreje nøglen om.

Donut-selskab drejer nøglen om

Mere fra DetailWatch

"Google Analytics er kun toppen af isbjerget"

Vejen er lang før danske webshops kan sænke skuldrene, efter Datatilsynet har dømt brugen af Google Analytics ude - også selvom der ifølge amerikansk medie er et dekret på vej, der skal sikre en løsning, mener chef i bureauet Impact Extend.

Russisk firma er klar med Lego-erstatning

Den russiske virksomhed Inventive Retail Group, der stod for driften af Legos butikker i Rusland, før Lego trak sig ud, fortsætter med at sælge Lego-produkter i nyt navn.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

DetailWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs