Dollarstore-leverandør får kritik i tilsynsrapport

Den svenske detailkæde Dollarstore har ikke styr på papirerne i Norge, hvor den norske miljøstyrelse udtaler kritik af en leverandør til den svenske kæde, skriver E24.
Miljøstyrelsen har gennemført et tilsyn hos Domti, der importerer varer for lavpriskæden Dollarstore, der har tre butikker i Norge. Her konkluderer styrelsen, at leverandøren har utilstrækkelig intern kontrol, manglende dokumentation og produktmærkning.
I revisionsrapporten fremgår det, at Dollarstore har importeret produkter med farlige kemikalier, som ikke er deklareret til produktregistret, skriver mediet.
”Dårlig mærkning eller mangelfuld registrering bør ikke forekomme, så det beklager vi, og der bliver ryddet op med det samme, siger Truls Fjekdstad, koncerndirektør for detail, region og ejendom i Norgesgruppen, som ejer Domti.
Dollarstore har planer om at etablere sig i Danmark. Det fremgår af selskabets seneste regnskab, at Dollarstore forventer at åbne sin første danske butik i juli, og at selskabet har indgået lejekontrakter om butikslejemål i byerne Næstved, Brønderslev og Hjørring, hvor de første butikker alle får en størrelse på mellem 3.000 og 3.700 kvadratmeter.
Relaterede artikler:
Ny discountkæde i Danmark: Her er åbningsplanen
For abonnenter