For første gang runder Danmarks største brugsforening 600 mio. i omsætning

2021 blev et rekordår for Brugsforeningen for Als og Sundeved, der kom gennem året med en omsætning på 634 mio. kr., hvilket er den hidtil højeste omsætning for brugsforeningen og en stigning på ti pct. i forhold til året før, skriver Dagligvarehandlen.
Driftsresultatet på 4 mio. kr. og overskuddet på 5,5 mio. kr. læner sig tæt op af 2020-regnskabet, hvor brugsforeningen kom ud med et overskud på 5,2 mio. kr.
”Vi har i 2021 fokuseret meget på driften, da Covid-19 har haft stor indflydelse på vores dagligdag. Resultatet er meget tilfredsstillende og noget bedre end budgetteret,” står der ifølge Dagligvarehandlen i ledelsesberetningen.
Ifølge Dagligvarehandlen er Brugsforeningen for Als og Sundeved Danmarks største med 13 butikker, 13 OK-anlæg og fem vaskehaller i Sønderborg-området.
Relaterede artikler:
Danske butiksejendomme for over 2 mia. kr. får ny ejer
For abonnenter
Aldi sætter nyt analyseprojekt i søen
For abonnenter