Tysk detailgigant kaster milliarder i udenlandsk ekspansion

De i alt 37 mia. kr. skal bruges på modernisering og logistik samt i yderligere 500 butikker.
Foto: Horst Galuschka/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Horst Galuschka/AP/Ritzau Scanpix

Den tyske detailkæmpe Rewe har store investeringsplaner, skriver Handelsblatt.

Inden 2025 vil kæden investere i omegnen af 5 mia. euro svarende til omkring 37 mia. kr. i udvidelsen af den internationale forretning, der i dag består af i alt 4500 udenlandske butikker.

Pengene skal blandt andet bruges på modernisering og udvidelse af de eksisterende butikker samt i IT og logistik. Oven i det forventes der at komme yderligere 500 butikker til inden 2024.

”Rewe Gruppen vil udvide sin internationale forretning betydeligt i de kommende år og samtidig bruge væsentligt flere penge på det end i tidligere år,” lyder det ifølge mediet fra næstformanden i gruppen, Jan Kunath.

Detailgiganten har i dag butikker i Østrig, Tjekkiet, Slovakiet, Italien, Bulgarien, Rumænien, Ungarn, Kroatien og Litauen.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FødevareWatch.)

Efter fire år: Lidl vinder retssag om kampagne

Walmart slår forventningerne på både omsætning og indtjening

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også