Ikeas bæredygtighedsmål om at være ”klimapositiv” i 2030 klinger for de fleste forbrugere nok mere ambitiøst end mange virksomheders. Men en nærlæsning af den verdensomspændende møbelkædes klimarapport mudrer dette indtryk en anelse. 

Her fremgår det nemlig, at interiørkæmpen indtil videre har forpligtet sig til at reducere sine drivhusgasudledninger med ”mindst” 15 pct. i 2030 (ift. 2016) – og dermed langt fra reducere sit CO2-aftryk til under nul, som begrebet klimapositiv normalt fortolkes som. 

I sin nyudgivne klimarapport kunne kæden så melde, at der siden 2016 er skåret 12 pct. af emissionerne, med en reduktion på 5 pct. i 2022. Med otte år til deadline mangler Ikea med andre ord kun at reducere sine emissioner med 3 pct. i absolutte termer – mindre end kædens samlede reduktion sidste år. 

Ikeas kommunikation af målet om klimapositivitet fik sidste år NGO’en New Climate Institute til at ytre kritik af kæden i sin Corporate Climate Responsibility Monitor, der fremhæver, at målet risikerer at ”vildlede” udenforstående. 

Formuleringen ’klimapositiv’ kan nemlig nemt tolkes som, at Ikea drastisk vil reducere sine udledninger – helt ned til nul og mere til, skriver New Climate Institute. 

Men Ikea har ikke et mål om at skære udledningerne ned til ingenting i 2030. 

Det understreger klimachef i Inter Ikea Group Andreas Rangel Ahrens også, da DetailWatch spørger ind til klimamålet. 

”Forpligtelsen til at blive klimapositiv bør ikke forveksles med en netto-nul-forpligtelse eller en forpligtelse om CO2-neutralitet,” skriver han i en mail. 

Klimachefen mener, det er vigtigt at bemærke, at målet foreskriver at ”reducere emissionerne med mindst 15 pct., samtidig med at Ikeas virksomhed vokser.” 

”Det betyder, at der altid bør opnås yderligere reduktioner, når det er muligt. Desuden skal vi opretholde den opnåede reduktion, samtidig med at Ikeas virksomhed vokser,” skriver han.

Ifølge Andreas Rangel Ahrens, er Ikea dog også ved at vurdere den ”forretningsmæssige indvirkning” ved at tilmelde sig Science Based Targets-initiativets såkaldte Net Zero Standard. Denne forpligter selskaber til at udlede tæt på nul emissioner i 2050, og at foretage hurtige reduktioner på linje med en halvering inden 2030. 

”Mens vi vurderer de forretningsmæssige konsekvenser, fortsætter vi vores arbejde med at reducere vores emissioner i absolutte tal. Den nøjagtige formulering af målet er noget, som vi vil vende tilbage til; det vigtige er, at det er troværdigt,” oplyser Andreas Rangel Ahrens. 

At klimamålet er let at forveksle med et løfte om CO2-neutralitet for den enkelte forbruger, er dog netop det, Ikea kritiseres for. 

Falske signaler

Ifølge New Climate Institutes klimapolitiske analytiker Frederic Hans findes der ikke for alvor nogen definition af begrebet klimapositiv. Men i lighed med flere andre formuleringer af klimamål, foreskriver ordvalget et højt ambitionsniveau, understreger han. 

”Hvis en virksomhed har som målsætning at opnå ’nettonul’, ’CO2-neutralitet’ eller at blive ’klimapositiv’ inden et bestemt årstal, forventer vi, at de mindst går efter en reduktion på 90 pct. Ellers er målet ikke meningsfuldt.”

Det er den blågule møbelkæmpes mål om en reduktion på 15 pct. altså ikke i nærheden af. 

Da New Climate Institute ikke har Ikea med i sit seneste studie fra 2023 – og derfor ikke har nærlæst møbelkædens seneste klimarapport – ønsker Frederic Hans ikke at udtale sig specifikt om Ikea. 

”Men alle de selskaber, vi vurderer, præsenterer sig selv som klima-ledere. De tilmelder sig initiativer som Race to Zero og Science Based Targets Initiative, og bruger dette rigtig meget i deres eksterne kommunikation med forbrugere, investorer og lovgivere,” siger han. 

Derfor er det ifølge Frederic Hans ”et kæmpe problem, hvis vi ikke forstår, hvad deres målsætninger rent faktisk indebærer, eller om de er utilstrækkelige i forhold til at leve op til Paris-aftalen.” 

Indtil videre eksisterer der meget lidt lovgivning omkring klimarapportering, fremhæver Frederic Hans. 

”Erhvervslivet har altså masser af frihed til, hvordan de vil gøre det. Og hvis deres målsætninger signalerer, at arbejdet allerede er gjort, og virksomhederne har fået styr på det hele helt frivilligt, så kan det føre til, at der ikke bliver indført strammere regulering på området,” siger han. 

Samtidig ser New Climate Institute flere problematikker i de øvrige metoder, Ikea indtil videre har peget på, at selskabet vil bruge til at sænke klimaaftrykket. 

De 85 procent

Ikea definerer selv målet om at blive klimapositiv i 2030 som at ”reducere flere drivhusgasemissioner end Ikeas værdikæde udleder, samtidig med, at Ikeas virksomhed vokser”. Og det skal, fremhæver møbelkæden, ske uden at benytte sig af CO2-kompensation, på engelsk kaldet offsetting. 

Så hvordan skal de sidste 85 pct. af kædens emissioner tackles? 

De resterende reduktioner skal ifølge Andreas Rangel Ahrens først og fremmest opnås gennem ”fjernelse og lagring af CO2 gennem skovbrug, landbrug og produkter inden for Ikeas værdikæde”. 

Ikea har dog endnu ikke sat et konkret mål for dette, idet koncernen afventer at den internationalt anerkendte Greenhouse Gas Protocol bliver færdig med at udarbejde retningslinjer for, hvordan virksomheder kan rapportere om emissioner inden for dette område. 

Metoden ringer en alarmklokke hos New Climate Institute, der i sin rapport fra 2022 fremhæver, at lagringen af CO2 i Ikeas produkter først kan kaldes tilstrækkelig permanent, hvis møblerne bliver brugt i mindst 100 år. Ifølge Ikea selv har produkterne i dag en gennemsnitlig levetid på 20 år. 

”Denne begrænsede varighed er yderst problematisk, da CO2’en i sidste ende frigives i atmosfæren efter blot to årtier,” siger Frederic Hans. 

Samtidig mener han og New Climate Institute, at forskellen mellem CO2-kompensation, som Ikea eksplicit tager afstand fra, og møbelkædens lagringsplaner er svær at få øje på. 

”Vi kalder praksissen offsetting under påskud af insetting,” siger Frederic Hans. 

Insetting er ifølge New Climate Institute et begreb, som flere og flere selskaber bruger til at tage afstand fra eksterne CO2- kompensationsprojekter som eksempelvis træplantning, der i stigende grad har mødt kritik i medierne for ikke at holde vand. 

”Insetting betyder i praksis næsten det samme som offsetting – i hvert fald er det disponeret for de samme udfordringer,” siger Frederic Hans og henviser igen til udfordringerne med hvor længe, CO2’en lagres. 

Forskellen er, at Ikea vil integrere projekter med CO2-kompensation i sin egen værdikæde, og ikke ved at købe certifikater fra eksterne firmaer. Og det kan i sidste ende mindske transparensen og gøre det svært for udenforstående at verificere, om kompensationen er reel, frygter New Climate Institute. 

Hjælp fra Ikea-kunderne

Som det tredje ben i sin klimastrategi vil Ikea ifølge Andreas Rangel Ahrens ”gå hinsides Ikea og bidrage til yderligere reduktioner i samfundet.”

Dette er der dog heller ikke sat en konkret metode eller mål for endnu. Som et eksempel på projekter, der kan tælle under dette ben af strategien, fremhæver Ikea dog, at man gennem salget af sine Solstråle-solceller til sine kunder har undgået udledningen af 0,22 mio. ton CO2e i løbet af sidste år. 

Men selvom det er prisværdigt, at virksomheder udbreder salget af solceller gennem deres varesortiment, mener Hans Frederic ikke, at dette kan medregnes i deres eget klimaregnskab. 

”Det kan ikke tælle som en reduktion af emissionerne i ens egen værdikæde. Det er misvisende og distraherende at gøre det sådan op. Det er jo ikke tilfældet, at Ikea solgte kulkraft før og nu skifter til solcelleanlæg. Salget af solcelleanlæg er en forretningsaktivitet, som ikke reducerer virksomhedens egne emissioner i værdikæden,” siger han. 

I stedet anbefaler New Climate Institute at virksomheder benytter sig af et simpelt ”alternativ”: 

”I stedet for at hævde, man har kompenseret for en del af sin CO2-udledning, kan man ganske enkelt skrive et klimabidrag ind i sin rapport,” siger Frederic Hans.

”På den måde bidrager man til innovative klimaløsninger uden at hævde at have neutraliseret sine egne emissioner.”