DetailWatch

Minister lover inflationshjælp til udvalgte – til næste år

Regeringen afsætter to milliarder kroner i inflationshjælp uden at pege på, hvem der bliver omfattet.

Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterer regeringens finanslovsforslag for 2023. | Foto: Philip Davali

Det er rettidig omhu at afsætte en pulje på to milliarder kroner til de borgere, der er hårdest ramt af inflationen.

Det mener finansminister Nicolai Wammen (S). Han kan dog ikke pege på, hvem der vil modtage pengene, samt hvordan og hvornår de bliver udbetalt. Han forventer dog, at det først vil være til næste år.

”Vi er optaget af, at de to milliarder, som kan bruges i 2023, bliver brugt så målrettet og godt som overhovedet muligt i forhold til den udfordring, der ligger foran.”

”Vi har ikke lagt os fast på, hvem eller hvordan. Men der er brug for tørt krudt, og det er derfor, vi afsætter to milliarder kroner,” siger han onsdag ved præsentationen af finansloven.

Den høje inflation, som blandt andet skyldes Ruslands krig i Ukraine, har lagt en dæmper på regeringens udspil til finansloven for næste år.

Prisstigningerne på eksempelvis energi og mad er de højeste i knap 40 år.

Der er indtil videre kommet varmehjælp, forhøjet ældrecheck, lavere elafgift og et huslejeloft som følge af de stigende priser.

Og nu vil regeringen reservere en pulje på to milliarder kroner til næste år, som partierne kan forhandle om.

Derfor er det endnu uvist, hvem der bliver omfattet.

Der skal være folketingsvalg inden for et år. På pressemødet bliver finansministeren spurgt til, om regeringen med vilje undlader at sige, hvem der skal omfattes, så flest muligt vælgere tror, det er dem.

”Det er ikke sådan, vi har tænkt det. Da vi kom med vores forslag om at give en check på 5000 kroner til pensionister,” sagde Jakob Ellemann-Jensen (Venstres formand, red.), at det nærmest var bestikkelse af vælgerne.

”Nu har vi ikke sat klart bud på, hvem der skal modtage pengene, og så vil der sikkert være nogen, der spekulerer i det den anden vej,” siger Wammen.

Han uddyber, at regeringen regner med, at der også vil være udfordringer med stigende priser i 2023.

Købmænd frygter at stigende energipriser vil udløse butiksdød

Ministerium forventer inflation på 3,3 procent i 2023

Mere fra DetailWatch

Russisk firma er klar med Lego-erstatning

Den russiske virksomhed Inventive Retail Group, der stod for driften af Legos butikker i Rusland, før Lego trak sig ud, fortsætter med at sælge Lego-produkter i nyt navn.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

DetailWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs