DetailWatch

Macy's nedjusterer med henvisning til øget makroøkonomisk pres

Macy’s, der er en kæde af stormagasiner i USA, er kommet bedre gennem andet kvartal end forventet, men inflation og generel afmatning får forventningerne til at falde.

Foto: Caitlin Ochs/REUTERS / X06599

Den amerikanske kæde af stormagasiner Macy’s er kommet bedre end ventet gennem det forskudte andet kvartal målt på omsætning og indtjening, men øget makroøkonomisk pres får den amerikanske stormagasinkæde til at nedjustere forventningerne.

Salget er i det forskudte andet kvartal faldet 0,8 pct. til 5,60 mia. dollar, hvilket er over analytikerkonsensus indsamlet af Bloomberg News på 5,48 mia. dollar.

Den justerede indtjening per aktie er i kvartalet faldet til 1,00 dollar fra 1,29 dollar, hvor analytikerne havde ventet et fald til 0,85 dollar.

For regnskabsåret 2022/23 sænkes forventningerne til salget til 24,34-24,58 mia. dollar fra tidligere ventet 24,46-24,70 mia. dollar. Her ventede analytikerne 24,35 mia. dollar.

Den justerede indtjening per aktie ventes nu at lande i intervallet 4,00-4,20 dollar mod tidligere ventet 4,53-4,95 dollar. Her lød analytikerkonsensus på 4,54 dollar.

Nedjusteringen kommer sandsynligvis ikke som den store overraskelse, da mange detailkæder har nedjusteret deres forventninger, med henvisning til at forbrugerne er presset af den høje inflation.

Derfor indikeres aktien også 5,3 pct. højere i det amerikanske formarked.

Pandora indgår partnerskab med Macy’s om shop-in-shops

Amerikansk detailkæde overrasker positivt

Mere fra DetailWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

DetailWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs