Møbelstartup lander millionaftale med Pensiondanmark

Møbelstartuppen Stykka har indgået en kontrakt på et trecifret millionbeløb med Pensiondanmark om at levere køkkener til flere tusinde af pensionsselskabets boliger, skriver Børsen.
Stykka blev stiftet i 2019 og har et stort fokus på bæredygtighed i deres produktion. Dels arbejder selskabet på at undgå træspild ved at bruge teknologi i deres produktion, og derudover fokuserer Stykka også på at forlænge levetiden for sine produkter.
I dag producerer Stykka primært køkkener, men på sigt er det målet, at selskabet skal bygge al interiør, der ”ikke kan tages med, når man flytter fra hus eller lejlighed.”
I 2021 omsatte Stykka, der har 15 ansatte, for omkring 17 mio. kr., og forventningen er, at toplinjen fordobles i år.
Relaterede artikler:
Østjysk køkkenalliance udvider
For abonnenter