Topchef for køkkenfirma: "Useriøst at forvente fremgang i år"

2021 var et særdeles godt år for flere køkkenproducenter, men verden har ændret sig meget siden da, hvilket får adm. direktør i Vordingborg Køkkenet til at sænke forventningerne.
Adm. direktør Hjalmar Skovholm Hansen forventer ikke fremgang for Vordingborg Køkkenet i 2022. | Foto: Bidstrup Stine/Ritzau Scanpix
Adm. direktør Hjalmar Skovholm Hansen forventer ikke fremgang for Vordingborg Køkkenet i 2022. | Foto: Bidstrup Stine/Ritzau Scanpix

Stigende priser og faldende forbrugertillid får topchef i køkkenproducenten Vordingborg Køkkenet til at sænke forventningerne til 2022, skriver Børsen.

”Det ville blive opfattet som useriøst, hvis vi i vores årsrapport skrev, at vi venter fremgang i år, så det skriver vi ikke. Men jeg vil selvfølgelig kæmpe for, at vi i et faldende marked vinder markedsandele fra konkurrenterne,” siger Hjalmar Skovholm Hansen til avisen.

Ifølge Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, er der gang i to modsatrettede forbrugstendenser, hvor faldende forbrugertillid er én ting, men samtidig er økonomien oppe i højt tempo, så det er ikke nødvendigvis naivt at vente forbrugsvækst nogle steder.

Kvik, en anden køkkenproducent, forventer ifølge Børsen en høj etcifret vækstprocent i et faldende marked.

I 2021 øgede Vordingborg Køkkenet sin omsætning med 10 pct. og driftsresultat med 15 pct., mens Kvik leverede et rekordregnskab, hvor omsætningen voksede med op mod 25 pct., mens driftsindtjeningen voksede med hele 44 pct.

Træbranche i knæ: ”Kampen om træet er blevet større”

Danske Reform har en drøm om at sælge bæredygtige designkøkkener i hele verden

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også