Sønderjyske ildborde går som varmt brød

Efterspørgslen på Ildbordet.dks borde med flammer i midten er stor, og i 2023 går selskabet efter at producere 3.000 borde, skriver Jydske Vestkysten.
Ildbordet.dk oplever stor efterspørgsel. | Foto: PER FOLKVER
Ildbordet.dk oplever stor efterspørgsel. | Foto: PER FOLKVER

Efterspørgslen på Ildbordet.dks betonborde med en gasbrænder i midten er steget kraftigt siden i sommer, hvor produktionen gik i gang. I dag kan fabrikken i Vejen lave 12 stykker om dagen, og til næste år er målet at sælge 3.000 borde i alt, skriver Jydske Vestkysten.

”Lige nu leverer vi kun til Danmark, og hvis vi skal se fem år frem, så er forventningen, at vi sender borde ud i hele verden,” siger teknisk chef på fabrikken, Michael Skov Andersen, til avisen.

”Vi er for eksempel blevet kontaktet fra Dubai af folk, der vil købe containerfulde af vores borde.”

Bordene forhandles gennem salgsselskabet Ildbordet.dk, som serieinvestor Jesper Buch betalte 550.000 kr. for 15 pct. af i det populære tv-program Løvens Hule. Produktionen foregår gennem selskabet Cozy Copenhagen, der er gået fra fem til 20 ansatte siden sidste sommer.

Modefirma om opkøber-interesse: ”Vi bruger dem til at have nogle links ude til fremtiden”

Familieejet møbelselskab fastholder tocifret millionoverskud i 2021 trods store udsving

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også