Dansk eksport af møbeldesign runder stor milepæl

Salget til møbelbranchens eksportmarkeder stiger voldsomt og krydser en milepæl på 20 mia. kr. i 2021.
Carl Hansen & Søn står for produktionen af Wegners Y-stol. | Foto: Janus Engel
Carl Hansen & Søn står for produktionen af Wegners Y-stol. | Foto: Janus Engel

Den danske møbeleksport har rundet en milepæl på 20 mia. kr. i 2021 efter et stort spring på flere markeder, skriver Børsen.

Ifølge mediet er det særligt det asiatiske marked, hvor forbrugerne har fået øjnene op for dansk møbeldesign, og det kan mærkes hos flere af de danske møbelhandlere som Carl Hansen & Søn fra Gelsted på Fyn, der blandt andet er kendt for produktionen af Wegners Y-stol, samt Fritz Hansen, der har lavet designikonerne Ægget og Svanen af Arne Jacobsen.

“Vi ser den største vækst i Asien lige nu. Vi har mere eller mindre fordoblet vores omsætning derude i 2021,” siger Lars Hardboe Galsgaard, der er ansvarlig for salg og marketing for Fritz Hansen, til Børsen.

Også blandt alle møbelbranchens fem største eksportmarkeder – henholdsvis Frankrig, Holland, Sverige, Norge og Tyskland – er eksporten steget i det forgangne år. Norge og Tyskland deler førstepladsen som de to største danske eksportmarkeder med et eksportsalg på 3,3 mia. kr. til hver af de to nabolande.

Magasin-direktør: Magasin har digital kontakt med 730.000 danske kunder

Illums Bolighus rykker ind i Lyngby Storcenter

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også