Udmeldingen af en ny strategi frem mod 2027, der nedlægger Irma og slår Kvickly og Brugsen sammen i en ny Coop-kæde, er ikke faldet i lige god jord blandt de selvstændige brugsforeninger, der udgør cirka 40 pct. af omsætningen i Coops dagligvarebutikker.

Tidligere på ugen afviste direktør for Kvickly i Odder, Arne Sørensen, et navneskifte på facaden, og i Brugsforeningen i Skaade ved Aarhus efterlyste formand Per Graabach et ledelsesskifte i toppen af det andelsejede selskab. I den østlige del af landet har lukningen af Irma samtidig fået debatspalter og -tråde til at flyde med protester og kritik.

I Brugsforeningernes Samlede Kædeforum, BSK, der er det fælles forum for de selvstændige brugforeninger og bindeleddet til Coop Danmarks ledelse, forstår uddeler Jens-Erik Klose godt de mange reaktioner. 

Han er formand for butikker og uddelere i BSK og kalder det en ”følsom tid”. Men han ser som det vigtigste en fælles interesse i, at Coop får skåret en kompleks kædestruktur til.

”Selvfølgelig begræder vi, at en af verdens ældste supermarkedskæder (Irma, red.) lukker, især for de kolleger, der har ”blåt” blod i årene. Når det er sagt, er udviklingen, hvor vi over tid er gået fra otte til tre kæder, helt naturlig og noget, vi bakker op, og som vi også selv har krævet, at der skulle være noget fremdrift i,” siger Jens-Erik Klose, der er uddeler i Superbrugsen i Lynge-Uggeløse.

Tonny Lauridsen overtog før jul formandsskabet for brugsforeningerne i BSK og kører parløb med Jens-Erik Klose i ledelsen. Han forklarer, at der grundlæggende er et ønske i baglandet om, at Coop bliver mere strømlinet, selvom ikke alle er enige om den vej, Coop Danmark nu vil gå.

”Vi har i lang tid efterspurgt, at der skulle ske noget, og at Coop skulle ændre hele organisationen, så vi blev mere strømlinede. Så på den måde synes vi, det er godt, de gør noget,” siger Tonny Lauridsen, der mener, det er for tidligt at vurdere, om Coops skridt er de rigtige.

”Det kan jeg ikke svare på nu. Det kan jeg måske om et halvt år, eller hvornår det begynder at virke. Kan vi få vores omkostninger ned i Coop, og kan vi begynde at lave noget overskud, så er det det rigtige.”

Aftale om ”skattestop”

Coops ledelse har varslet et stort trecifret millionunderskud for 2022. Ifølge Jens Erik-Klose har økonomien i de selvstændige brugsforeninger tilsvarende lidt sidste år. Derfor har kædeforeninger presset på for at få udgifterne til Coops fællesfunktioner som it, logistik og markedsføring ned.

”Vi har en budgetaftale for 2023 nu, og når vi får en budgetaftale for 2024, forventer jeg naturligvis, at vores bidrag vil falde. Vi har nogle store investeringer i it, vi skal afskrive på, og de vil nok ikke falde, men det generelle omkostningsbidrag, har vi en forventning om, vil falde, og det arbejder vi tæt sammen med Coop om i øjeblikket,” siger Jens-Erik Klose.

Han uddyber, at budgetaftalen for 2023 indeholder håndslaget om et ”skattestop”, der skal sørge for, at omkostninger for brugsforeningerne til Coop bliver holdt i ro i år og ikke skrider.

”Hvis den budgetaftale skal overholdes, indeholder det kraftige besparelser, som allerede er fundet. Men det er den aftale, vi har, at når vi skriver 31. 12. 2023, så er budgettet overholdt,” siger Jens-Erik Klose.

Også Tonny Lauridsen, formand for brugsforeningerne, peger på det essentielle i lavere udgifter til Coops fællesfunktioner, men har tillid til, at det vil ske.

”Vi har brug for at få omkostningerne i Coop ned. Når det sker, kommer vores bidragssatser også ned. Og så skal vi begynde at vinde nogle markedsandele ved at gøre det bedre. Det har vi fuld tiltro til, at Kræn Østergaard og det nye hold, han nu sætter, kan,” siger Tonny Lauridsen.

Valg i 2024

Både Jens Erik-Klose og Jan Lauridsen forstår, at især lukningen af Irma har sat mange følelser og sind i kog, men de mener ikke, man kan se bort fra hullerne i kassen.

Principielt har hverken Irma eller Coop.dk Mad, som nu lukkes – og før jul Fakta – noget at gøre med de selvstændige brugsforeninger, fordi de ligger i Coop Danmark. Derfor udgør de på papiret ikke udgifter for brugsforeningerne, men indirekte tynger de alligevel, forklarer Jens-Erik Klose.

”Coop Danmark bliver stækket mere som virksomhed, hvis en del af virksomheden giver underskud, for så mangler man jo de penge til at udvikle for,” siger Jens-Erik Klose. 

Også Tonny Lauridsen mener, der er et fælles hensyn.

”Vores kunder i Havdrup er på sin vis med til at dække dem, og hvis det er et vedvarende økonomisk hul, kan vi jo ikke blive ved,” siger Jan Lauridsen.

Transformationen af Coop bliver sat i gang, godt et år før Coops øverste organ Landsrådet skal vælge formand for Coop Amba, hvor Lasse Bolander har haft stolen siden 2008. Hvorvidt der vil være opbakning til Coop-ledelsen, som den ser ud i dag, tror Jan Lauridsen også vil afhænge af den økonomiske effekt, brugsforeningerne vil se af de aktuelle ændringer.

”Jeg mener ikke, der er tvivl om opbakningen til Coops ledelse fra BSK. Om opbakningen i Landsrådet er den samme i 2024, kan jeg kun gisne om,” siger han.

Også Jens-Erik Klose peger på, at det er de 124 repræsentanter i Landsrådet, der vælger ledelsen, men tillægger den økonomiske udvikling stor betydning.

”Det er op til ejerrepræsentanterne i brugsforeningerne, men alle har en interesse i at drive en rentabel forretning, så vi også har en god fælles virksomhed i fremtiden,” siger han og fortsætter: 

”Og der er det klart, at 2022 har været ganske udfordrende. Det er voldsomme ting, der sker, og det er måske anledning til, at vores forretning bliver vendt i endnu hurtigere tempo end planlagt.”