Nordjysk by har undgået uddød by: Hvorfor?

INDBLIK: DetailWatch har i en stribe artikler sat fokus på det landsdækkende problem med bymidter uden liv. Men en lokal ejendomsinvestor ser den nordjyske by Aars som eksemplet på det modsatte og har inviteret DetailWatch til byen for at få syn for sagn.

På Himmerlandsgade i Aars er der en enkelt tom butik, mens der i resten af byen er fire. | Foto: GOOGLE MAPS

”Velkommen til Aars.”

Jeg møder Jan Nielsen på byens hotel, der ligger i den ene ende af hovedgaden i Aars, en mindre by i Nordjylland med godt 8.000 indbyggere.

Han er ejendomsinvestor i byen og ejer syv butiksejendomme på hovedgaden. Jan Nielsen har fulgt med i DetailWatch’ artikler om det landsdækkende problem med bymidter med uddøende liv og svindende handel.

I den forbindelse mener han, det kunne være interessant at se en by, hvor man ifølge ham har undgået det problem.

Han har derfor lagt et fuldt program for dagen, hvor jeg blandt andet skal møde butiksejere i Aars, den lokale handelsforening og en ejendomsejer for at finde ud af, om den tese holder. Først på programmet er en rundvisning i byen.

”Jamen lad os komme af sted,” siger Jan Nielsen.

Planen var egentlig at gå rundt i byen, men da det ustadige danske sommervejr byder på en gedigen regnbyge, bliver det i stedet en køretur rundt i byen.

Først på ruten er en tur gennem hovedgaden, Himmerlandsgade, som er den gade, hvor de fleste detailbutikker ligger. En enkelt butik står tom på gaden, mens resten af butikkerne er en blanding af større kædebutikker og lokale selvstændige.

”Jeg synes faktisk, at der er mange lokale butikker i forhold til andre byer,” siger Jan Nielsen og henviser blandt andet til et ægtepar, der har åbnet en butik med import af spansk keramik.

Ifølge en detailhandelsanalyse fra 2017, lavet af Institut for Centerplanlægning (ICP), som kortlagde hele detailhandlen i Vesthimmerlands Kommune, som Aars ligger i, var andelen af kædebutikker i Aars Bymidte 63 pct., mens uafhængige selvstændige tegnede sig for 37 pct. af butikkerne.

Turen går også ud i udkanten af byen til industri-kvarteret i den nordvestlige del af Aars, hvor de såkaldte ”særligt pladskrævende” butikker ligger. Bilen svinger også forbi byens messecenter, som Jan Nielsen påpeger, er ét af blot en håndfuld messecentre i landet.

”Det trækker jo også en masse kunder til byen, når der er arrangementer dér,” siger Jan Nielsen og peger derefter bilen tilbage mod bymidten, hvor dagens første besøg skal finde sted.

Ti år med tøjbutik i Aars

Jan Nielsen slutter rundturen i byen ved at parkere bilen på bagsiden af hovedgaden på en af byens mange parkeringspladser – et faktum, vi vender tilbage til.

Foran os ligger Tøjeksperten, der både har indgang fra bagsiden og fra hovedgaden.

Her skal jeg møde Thomas Lang, der har haft butikken i ti år. Han virker forberedt til snakken om Aars, og det står hurtigt klart, at han har samme syn på byen som Jan Nielsen. Thomas Lang peger på fire ting, som han mener, er helt centrale for byens succes, som han betegner det.

”Noget af det vigtigste er, at vi har rigtig mange oplandskunder. Når vi laver postnummerundersøgelser her i butikken, så er det faktisk op mod halvdelen, der har et andet postnummer end Aars, og det vil sige, at kundegrundlaget er meget større end bare det antal indbyggere, der er i byen, og det er et væsentligt parameter,” siger Thomas Lang.

Et godt tag i oplandet er med til at styrke bylivet, mener Thomas Lang, der driver Tøjeksperten i Aars | Foto: DetailWatch.
Et godt tag i oplandet er med til at styrke bylivet, mener Thomas Lang, der driver Tøjeksperten i Aars | Foto: DetailWatch.

At Aars trækker kunder til udefra bakkes op af rapporten fra ICP. Rapporten konkluderede, at Aars by har en handelsbalance på 105 pct. inden for kategorien udvalgsvarer, hvilket betyder, at butikkerne i Aars har en højere omsætning, end borgerne forbruger.

Det betyder altså, at folk fra andre steder kommer til byen for at købe tøj, sko og andet, og det er der en god grund til, mener Thomas Lang.

”Der er det rigtige miks og et godt udvalg. Det skal der til, før folk gider komme til byen, og derfor er det vigtigt, at der er flere inden for samme branche – vi er eksempelvis tre herretøjsbutikker. Så det er vigtigt, at vi holder en volumen, og at man accepterer andre konkurrenter,” og det leder Thomas Lang videre videre til punkt nummer to.

”Vi har et rigtig stærkt sammenhold blandt butikkerne. Vi ser hinanden som kollegaer og ikke som konkurrenter. Vi er rigtig gode til at henvise kunder til hinandens butikker, og vi har kendskab til hinandens mærker og produkter. Så er der et mærke, jeg ikke har, så fortæller jeg, at det har min kollega inde ved siden af, og på den måde gør vi alt for at holde pengene i byen og kommunen.”

Hvordan opbygger man det?

”Ved at have kendskab til hinandens butikker. Vi besøger hinanden og præsenterer vores butikker for hinanden, så alle ved, at jeg for eksempel har en afdeling med store størrelser til mænd. Og så handler det om at have en forståelse for, at vi alle har en interesse i, at der er et udvalg i byen, og så er det vores opgave at differentiere os fra hinanden,” siger Thomas Lang.

Vi fik byggetilladelsen på ganske få måneder. Jeg er i gang med et lignende projekt i Aarhus, hvor vi forventer, at det tager over et år. Det siger virkelig noget om, hvor erhvervsvenlig kommunen er

Jan Nielsen, ejendomsinvestor

Politisk lydhørhed

Ud over at eje tøjbutikken sidder Thomas Lang også i bestyrelsen i Aars Handelsstandsforening, hvor langt størstedelen af byens detailhandlere er medlemmer og betaler et årligt kontingent.

Medlemmerne mødes hver måned, og derudover er der også bestyrelsesmøder løbende. På møderne arrangeres eksempelvis open-by-night-arrangementer og generel markedsføring af byen.

Det er ikke kun detailbutikkerne, som er medlemmer, men også pengeinstitutter, det lokale forsikringsselskab og bilforhandlere, og det er en selvstændig pointe, mener Thomas Lang.

”Det gør, at alle brancher har forståelsen for fundamentet, som det skaber, og dermed bidrager de også til fælleskassen. Det er vigtigt, at vi alle står sammen, og at det ikke kun er butikkerne, der skaber det liv, der skal være, men at dem udenom også forstår vigtigheden i, at de også bidrager og er med til at løfte det til noget større,” siger Thomas Lang.

"De inddrager os rigtig meget i beslutninger om byen," siger Thomas Lang, der roser kommunen i Aars for at lytte til butiks- og erhvervsliv. | Foto: DetailWatch.

Inden vi forlader Thomas Lang, kommer han med det fjerde og sidste punkt, som han mener, er vigtigt for at opretholde en levende bymidte.

”Vores tætte samarbejde med kommunen er rigtig afgørende. De lytter rigtig meget til os, og de inddrager os rigtig meget i beslutninger om byen – både når det handler om handel, men også udvikling af bymidten generelt,” siger Thomas Lang.

Da vi forlader Thomas Lang og Tøjeksperten og sætter kursen mod næste besøg, kører vi forbi den nyligt opførte Lidl-butik, som ligger lige midt i byen, og den ser Jan Nielsen som et eksempel på den politiske lydhørhed i kommunen.

”Den var jeg med til at udvikle, og vi fik byggetilladelsen på ganske få måneder. Jeg er i gang med et lignende projekt i Aarhus, hvor vi forventer, at det tager over et år. Det siger virkelig noget om, hvor erhvervsvenlig kommunen er,” siger Jan Nielsen.

Ildsjælen

Næste besøg er i byens handelsstandsforening, hvor jeg skal møde formanden, 65-årige Jørgen Sørensen. Han er født og opvokset i Aars, og i 30 år har han drevet en blomsterbutik i byen, men i dag helliger han sin tid til opgaven som formand for handelsstandsforeningen, som han har været en del af siden 1980.

Han beskrives af flere, jeg møder på min vej, som byens ildsjæl og en, man ikke kan komme udenom, hvis man skal blive klogere på detailhandlen i Aars.

”Jeg har boet her hele mit liv, så jeg brænder selvfølgelig for byen. Ikke fordi jeg ikke kan se andres vej, men jeg finder stor glæde i at være her i Aars og gøre noget for byen,” siger Jørgen Sørensen.

Jørgen Sørensen får tingene til at ske i byen, hvad enten det er tiltænkt eller tilfældigt. Han griner stadig over historien, da Aars i 2017 blev landskendt for at have Danmarks grimmeste juletræ. Jørgen Sørensen har stået for den opgave siden 1982, men i 2017 tog de, der skulle sætte juletræet op, det forkerte træ og satte op på byens torv. Dermed hører det til blandt de mere tilfældige eksempler på, hvad Jørgen Sørensen gør for at få ting til at ske i byen, men som han tørt konstaterer.

”Det skabte jo en masse salg. Folk kom jo langvejs fra for at se træet, og butikkerne var glade for den opmærksomhed, der fulgte med. Mange tror, det var med vilje, men det var det altså ikke,” siger Jørgen Sørensen.

Jørgen Sørensen er formand for handelsstandsforeningen i Aars, der har bred opbakning. | Foto: DetailWatch.
Jørgen Sørensen er formand for handelsstandsforeningen i Aars, der har bred opbakning. | Foto: DetailWatch.

Som formand for handelsstandsforeningen går han og ”roder med mange ting i forhold til byfornyelse”.

Ifølge Jørgen Sørensen er 95 pct. af butikkerne med i foreningen. Det er kun genbrugsbutikkerne – med undtagelse af én – og to af byens fire pizzeriaer, som ikke er med. Derudover er nogle af dagligvarekæderne heller ikke med.

Det årlige kontingent differentierer alt efter butikkens størrelse. Fra 10.000 for de mindste, 20.000, som de fleste betaler, mens de største giver op mod det dobbelte.

Det er ikke en handelsstandsforening, som har store, forkromede strategier hængende på væggen, og det virker, som om tingene udvikler sig mere pragmatisk end strategisk. I min research er jeg dog stødt på, at foreningen under pandemien vedtog en ny strategi, som jeg spørger ind til.

”Det er en lidt lang historie, men kort fortalt var der mange, der havde et ønske om, at der skulle ske noget fornyelse i foreningen. Strategien var egentlig, at vi skulle dele opgaverne ud på flere hænder, men i erkendelse af, at det tog rigtig meget tid, har vi faktisk valgt at ændre strategi og ansætte en handelschef, som skal stå for det på fuldtid,” siger Jørgen Sørensen og henviser til Jesper Nielsen, som tiltræder 1. august.

Så strategien var mere organisatorisk? Mange andre handelsstandsforeninger vedtog under corona strategier for, hvordan de skulle håndtere den stigende nethandel.

”Nå ja, det er klart. Det har vi også haft oppe at vende. Vi er godt klar over, at vi skal spille på mere end én hest. Vi havde en ekstern inde for at understøtte det, og så har vi selv kørt videre, og det kommer Jesper (Nielsen, red.) også til at tage over på. Altså at man har en netdel og en fysisk del,” siger Jørgen Sørensen.

Vi har snakket om det, men har også erkendt, at en gågade vil være det største selvmål at lave, fordi biler skaber også liv

Jørgen Sørensen, formand for Aars Handelsstandsforening

Foreningen har omkring 120 medlemmer, men alle skal ikke nødvendigvis være med på en idé, før den føres ud i livet. I 2018 gik 25 butikker i byen eksempelvis sammen om at tage kampen op mod onlinehandlen ved at indføre prismatch til netbutikkerne. Det betød, at hvis en kunde kunne finde en dansk hjemmeside med et produkt, som også var i deres butikker, så tilbød butikkerne at matche den pris.

De store butikker i udkanten

Nethandel er én ting, der ses som en trussel mod en levende bymidte, en anden er de såkaldte aflastningsområder – områder for store butikker i udkanterne af byerne – som regeringen havde en ambition om at sætte et femårigt stop for, men som Socialdemokratiet ikke fik trumfet igennem.

I Aars er der ikke et decideret aflastningsområde, men industri-kvarteret i udkanten af byen minder meget om det. Her ligger de store udvalgsvarebutikker såsom butikker med møbler, autoudstyr, bolligtekstiler, hårde hvidevarer, køkkener og lignende.

Jørgen Sørensen ser ikke disse butikker – Bygma, Thansen, Jem & Fix osv. – som en trussel for bymidten, men erkender, at de lever en lidt afskåret tilværelse fra bymidten.

Vi tog dialogen, og hvis ikke man tager fat om det, kan det være en glidebane, hvor der bliver givet tilladelse her og der, og lige pludselig er hele lortet spredt

Jørgen Sørensen, formand for Aars Handelsstandsforening

”De er ikke med i foreningen, fordi kædebutikker som Thansen, Jysk Jem & Fix går stort set aldrig med i foreninger. Så jeg ved faktisk ikke rigtig, hvordan det går derude. De er ikke en del af fællesskabet på nogen måde. Vi har selvfølgelig hørt dem ad, om de ville være med i fællesskabet, men de kører solo,” siger Jørgen Sørensen.

Han anser dem dog som ”guld for byen”, fordi de også trækker folk til, men problemet opstår, når de begynder at kannibalisere på handlen i bymidten, og Jørgen Sørensen fortæller om et eksempel på en cykelhandler, der ville ligge ude sammen med de store pladskrævende butikker.

”Han ville så også sælge triatlonudstyr som badetøj og løbesko, og vi har jo nogle sportsbutikker i bymidten, vi gerne vil holde liv i, og vi endte med at finde en løsning, hvor han kun har nogle enkelte mærker derude. Så vi tog dialogen, og hvis ikke man tager fat om det, kan det være en glidebane, hvor der bliver givet tilladelse her og der, og lige pludselig er hele lortet spredt,” siger Jørgen Sørensen.

Jan Nielsen bryder ind i interviewet og fortæller, hvordan det også er et vigtigt aspekt for hans interesse i at investere i butikker i bymidten.

”Næsten alle ejendomme i bymidten er i pæn stand, og det er jo, fordi det er interessant at investere her, og hvis man pludselig gav lov til at smide butikkerne ude i kanten af byen, ville interessen for at investere blive mindre, og så ville pengene blive investeret andre steder,” siger Jan Nielsen.

Aldrig gågade

Aars er plastret til med parkeringspladser, som er gratis, og det er et andet aspekt, som Jørgen Sørensen mener, er afgørende for handlen i byen.

Biler er nemlig vigtige for, at folk kommer til byen, mener Jørgen Sørensen, og Handelsstandsforeningen vil eksempelvis aldrig indføre en gågade i byen.

”Vi kunne aldrig drømme om at lave gågade. Det er der mange byer, der gør og har dummet sig på. Vi har snakket om det, men har også erkendt, at en gågade vil være det største selvmål at lave, fordi biler skaber også liv,” siger Jørgen Sørensen.

Den nye butik

Efter godt en times interview med formanden for Handelsstandsforeningen går turen videre til Lene Bloom by Lene, som er den ene af to blomsterbutikker i byen.

Her møder jeg Lene Dahl, der er en af byens nyeste butikker. Selv om hun er ny butiksejer, har hun en lang historie i byen. Hun er født og opvokset i Aars og blev som 13-årig ansat i Jørgen Sørensens blomsterbutik.

Lene Dahl åbnede butikken i efteråret 2020 under pandemien, men det til trods har det været relativt problemfrit at etablere sig.

”Det går rigtig fint – sagt på jysk. Jeg har jo en fordel af, at jeg kender byen. Jeg er en Aars-pige, og det er bare en kæmpe fordel, at man kender kundernes navne og ved, hvad de vil have. Og så har det bare været utroligt nemt, fordi butikkerne imellem kender hinanden så godt, og det har virkelig også gjort tingene lettere,” siger Lene Dahl.

Lene Dahl kastede sig i 2020 ud som selvstændig med en blomsterbutik i Aars. | Foto: DetailWatch.
Lene Dahl kastede sig i 2020 ud som selvstændig med en blomsterbutik i Aars. | Foto: DetailWatch.

Dagligvarebutikken på kanten

Efter besøget i blomsterbutikken, kører vi fra bymidten ud til kanten af den såkaldte bymidteafgrænsning – altså den zone, hvor udvalgsvarebutikker og dagligvarebutikker som udgangspunkt skal ligge.

Her ligger Kvickly sammen med Fakta og Netto i en slags dagligvareklynge i udkanten af bymidten.

Ifølge Brancheforeningen Dansk Detail, er det største problem for bymidterne er, at dagligvarebutikkerne rykker ud af byen og placerer sig ved indfaldsveje. Det trækker handel og dagligdagslivet ud af bymidten, mener foreningen.

Dagligvareklyngen, vi besøger, er lidt en blanding, da Kvickly, Fakta og Netto hverken ligger lige i centrum eller uden for byen. I ICP-rapporten om detailhandlen i Aars ses den fysiske afstand fra midtbyen til dagligvarebutikkerne som en svaghed for handlen.

Vi møder Lars Stenkær Kristensen, som er varehuschef i Kvickly Aars. Kvickly har tidligere ligget i midtbyen, men han ser den nye placering som helt optimal.

”Vores placering er rigtig fin, fordi vi har god plads til parkering og lokalemæssigt. Vi ligger tæt på midtbyen, og vi er stadig nemme at komme til. Hvis vi lå i de gamle lokaler i midtbyen, ville der være nogle trafikale udfordringer, og lokalerne her er også indrettet bedre til at drive butik.”

”Jeg kan sagtens forstå dem, der ligger ved indfaldsveje, men vi trækker stadig oplandskunder ind, her hvor vi ligger, så hvis jeg helt selv kunne vælge placering, vil jeg ligge, hvor vi gør, fordi vi får lidt af begge dele,” siger Lars Stenkær Kristensen.

Lars Stenkær Kristensen er varehuschef i Kvickly i Aars | Foto: DetailWatch.
Lars Stenkær Kristensen er varehuschef i Kvickly i Aars | Foto: DetailWatch.

Kvickly er en af de dagligvarehandler i byen, som er med i handelsstandsforeningen, og Lars Stenkær Kristensen sidder også som suppleant i bestyrelsen. Kvickly har 82 medarbejdere og omsætter i runde tal for 150 mio. kr. om året, så butikken er blandt dem, der betaler et stort kontingent til fælleskassen. Lars Stenkær Kristensen holder dog fast i, at Kvickly får noget ud af at være en del af foreningen.

”Vi får måske ikke isoleret set noget ud af eksempelvis open-by-night-arrangementer, men vi får rigtig meget ud af at ligge i en by, som folk flytter til, og hvor der er noget aktivitet, og hvor man kan hive nogle oplandskunder til, så hele det hjul hænger sammen,” siger Lars Stenkær Kristensen.

Pengemanden

Det kræver investeringer at holde gang i en bymidte, og en af dem, der har skaffet en del penge til byfornyelsen i Aars er Finn Hovalt Mathiassen.

Han har i størstedelen af sin karriere været adm. direktør og hovedaktionær i den Aars-baserede softwarevirksomhed Lyngsøe Systems, hvilket dog i dag er fortid. Nu er han formand for en række bestyrelser, blandt andet i Sparekassen Danmark – Danmarks 8. største bank og er resultatet af flere fusioner af banker i Nordjylland.

Finn Hovalt Mathiassen har ad flere omgange stået for opgaven med at skaffe penge til projekter i Aars bymidte. Fra 2018 til 2020 løb projektet ”Gang i butikkerne”, der var et projekt startet af Aars Handelsstandsforening, det kommunale Aars Erhvervsråd og flere bygningsejere i Aars.

Her var Finn Hovalt Mathiassen projektleder, hvor han blandt andet stod for at samle penge ind til projektet, der endte med en finansiering på 1,95 mio. kr.

”Der kom en masse ønsker, som vi i princippet har opfyldt alle sammen. Der blev lavet en kundeklud, kampagner og en masse arrangementer. Men på et tidspunkt slap pengene op, og projektet stoppede,” siger Finn Hovalt Mathiassen.

Projektet affødte dog et nyt projekt, som er aktuelt i disse dage, nemlig ønsket om en overdækning af byens centale torv, Kimbrertorvet.

”Der var et stort ønske om at få et samlingssted midt i byen, hvor kunderne kan være i alt slags vejr, og der påtog jeg mig igen opgaven med at skaffe nogle penge, og alt i alt har vi skaffet omkring 12 mio. kr. til det projekt,” siger Finn Hovalt Mathiassen og fortæller, at finansieringen er omkring 50/50 fra kommunen og fonde.

”Om alt går vel, står det klar i år. Handelsstandsforeningen så jo gerne, at det står klar, så man kan holde julearrangementer under overdækningen,” siger Finn Hovalt Mathiassen.

Finn Hovalt Mathiassen stod i spidsen for at rejse penge til projektet
Finn Hovalt Mathiassen stod i spidsen for at rejse penge til projektet "Gang i butikkerne" | Foto: DetailWatch.

Endnu en gang står fonde for en del af projekterne i byen, og Finn Hovalt Mathiassen medgiver, at det er en stor fordel, at der er fonde eller investorer, som har lyst til at spytte penge i kassen.

”Det er klart, at alle disse projekter kræver finansiering i en eller anden grad, og når fonde, sponsorer eller investorer vil bidrage, får det jo bare tingene til at glide,” siger Finn Hovalt Mathiassen.

Den nye handelschef

Sidste stop på rundturen i byen er hos den netop ansatte handelschef ved navn Jesper Nielsen, der tiltræder 1. august. Han ansættes på fuld tid, og idéen er, at han skal løfte niveauet i foreningen og drive den mere professionelt, så den ikke er afhængig af frivilligt arbejde.

Det er ikke en grønskolling udefra, der fremover skal stå i spidsen for foreningen. Jesper Nielsen er født og opvokset i Aars og engageret i byen gennem mange år.

”Vi har lavet en liste, og så skal vi have prioriteret, hvad der er vigtigst, og kan i hvert fald se, at vi skal have gjort noget ved vores hjemmeside, fordi den er ikke optimal,” siger Jesper Nielsen.

Handelsstandsforeningen i Aars opruster 1. august med handelschef Jesper Nielsen. | Foto: DetailWatch.
Handelsstandsforeningen i Aars opruster 1. august med handelschef Jesper Nielsen. | Foto: DetailWatch.

Den kommende handelschef har dog også gjort sig tanker om, hvor handelsstandsforeningen og byen skal bevæge sig hen i fremtiden.

”Jeg har et håb om, at vi kan arbejde lidt mere sammen med omegnsbyerne, fordi vore største konkurrenter er jo ikke Farsø, Aalestrup og Løgstør, det er sgu nettet, og hvis vi kunne prøve at arbejde sammen om nogle ting, kunne vi måske pulje det sammen til noget endnu bedre.”

”Vi skal ikke hvile på laurbærrene, det skal vi sgu ikke. Jeg tror, at der, hvor jeg kommer til at have noget fokus, er på at få aktiviteterne kørt igennem og så samtidig prøve at kigge på, hvilke butikker vi kan trække til byen. Der mangler en Louis Nielsen. Det mangler vi, og det har vi kæmpet for længe,” afslutter Jesper Nielsen.

Det er komplekst

Turen slutter, hvor den starter, på det lokale hotel, mens regnen fortsat drysser ned.

”Tak for besøget. Jeg håber, du er blevet klogere på byen,” siger Jan Nielsen, da vi tager afsked, og det har jeg.

Det at have en levende bymidte er ekstremt komplekst, og det kræver meget mere end blot et par gode sælgere i nogle butikker. Butikkerne, foreninger, kommuner, banker, foreninger og ikke mindst enkeltpersoner skal alle gøre noget aktivt for at holde livet i byen.

Selv når det sker, er det ikke, fordi det vrimler med mennesker i byen. Et efterfølgende besøg på en stuvende fuld restaurant i byen en tilfældig mandag vidner dog om, at der foregår noget i byen, som ikke sker alle steder.

Læs øvrige dele af DetailWatch’ artikelserie om bymidternes problemer her:

Kommuner søger løsninger: ”Butikker er over tid lukket, og byen er nu spredt”

Minister om landets bymidter: ”Det er en brændende platform”

Stigende onlinehandel truer butikslivet i bymidterne – men kan også være redningen

Bymidter under pres: 80 pct. oplever butiksdød blandt landets kommuner

Organisationer ærgrer sig over ny aftale om planlov – frygter for bymidternes fremtid

Store butikskæder ånder lettet op over ny planlov