Sanktioner og færre ordrer får vareeksporten til at falde i april

Eksporten af varer fra Danmark faldt i april med 2,4 procent til 146 milliarder kroner.
Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
AF RITZAU

Dansk eksportvirksomheder mærkede i april effekten af sanktionerne mod Rusland og vanskelighederne ved at skaffe de nødvendige råvarer.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at vareeksporten i april måned faldt med 2,4 procent til 146 milliarder kroner, når man korrigerer for sæson.

Det er første fald i vareeksporten siden december, og da tallene ikke er korrigeret for inflation, er det reelle fald endnu større, forklarer Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri.

”De kraftigt stigende råvarepriser har løftet eksporten i løbende priser, uden at der er blevet solgt flere varer. Antallet af eksporterede varer faldt på den måde faktisk både i både marts og april,” siger han.

Et lille plus er det dog, at eksporten af tjenester i april steg med 4,8 procent. Det skyldes i høj grad shippingindustrien, der nyder godt af høje fragtrater.

Ikke desto mindre ser danske eksportvirksomheder ind i en usikker periode, hvor der er kraftig modvind i form af fortsatte sanktioner og lavere vækst i udlandet.

”De danske industrivirksomheder kan mærke en afmatning i efterspørgslen. antallet af eksportordrer i industrien dykkede i maj til det laveste niveau i 14 måneder,” forklarer Allan Sørensen.

Han forudser dog, at luftfart og turisme kan få et løft, fordi coronarestriktioner ikke længere spænder ben for rejselysten.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også