DetailWatch

Ukrainsk ambassadør opfordrer danske virksomheder til at trække sig fra Rusland

Der er hård kritik af danske virksomheder med aktiviteter i Rusland fra den ukrainske ambassadør i Danmark. ”Træk jer ud,” lyder opfordringen.

Foto: TT NEWS AGENCY/VIA REUTERS / X02350

Ukraines ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk, lægger ingen diplomatiske fingre imellem, når han bliver spurgt til danske virksomheders aktiviteter i Rusland – de bør trække sig fra landet øjeblikkeligt – siger han til Berlingske.

Torsdag meldte det familieejede, globale skodynasti Ecco ud, at selskabet i modsætning til andre virksomheder som Jysk og B&O ikke vil trække sig fra det russiske marked, mens også Carlsberg har valgt at fortsætte sine aktiviteter i landet, der i over en måned har invaderet Ukraine.

”Min besked til Carlsberg og Ecco er, at de bør trække sig ud nu. I stedet bør vi gå sammen om at sige til russerne, at I ikke kan angribe et neutralt land og påføre dem deres vilje. De bør gøre det rigtige nu og stoppe deres forretning,” siger Mykhailo Vydoinyk til avisen.

Eccos image risikerer øretæver

Eccos topchef, Panos Mytaros, begrunder beslutningen om at blive i Rusland med hensynet til medarbejdere og risikoen for en nationalisering, hvis man trækker sig, som Rusland har truet med.

Ecco har 251 butikker i Rusland, som dermed er selskabets tredjestørste marked målt på butikker, og Ecco foretog i 2020 en milliardinvestering i butiksnetværket i Rusland. Ecco har med andre ord mere på spil forretningsmæssigt i Rusland end andre danske detailkæder.

Men skogigantens beslutning har imidlertid stillet Ecco på en holdeplads, hvor brandet risikerer øretæver, mener Lars Johannsen, der er ph.d. og lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og forsker i global politisk økonomi.

”Ecco risikerer, at virksomhedens image tager skade. Omvendt risikerer man en nationalisering, som Putin har truet med, ved at trække sig, så det er en svær afvejning og et reelt argument. Bliver man nationaliseret, har man jo tabt virksomheden og sine aktiver,” siger Lars Johannsen, der uddyber, at der også kan være andre hensyn, der spiller ind - hvis nogle af Eccos aktiviteter i Rusland fx indgår i produktionen andre steder,” sagde Lars Johannesen torsdag til DetailWatch.

Derfor kan russiske butikker sende Eccos image på rutsjetur

Ecco kører videre med skobutikker i Rusland

Mere fra DetailWatch

Brancheorganisation indbringer Wolt for konkurrencestyrelsen

Danmarks Restauranter og Caféer har bedt Konkurrencestyrelsen om at kigge Wolts kontrakter med restauranter efter i sømmene, fordi Wolt ifølge brancheforeningen sælger produkterne billigere online, end restauranterne kan i fysiske butikker.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

DetailWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs