Lavpriskæde går til vejrs på opløftende prognose

Den amerikanske lavpriskæde Dollar General stiger torsdag over 5 pct. i formarkedet oven på offentliggørelsen af en stærk prognose for 2022.
Det skriver nyhedsbureauet Marketwatch.
Resultatet i fjerde kvartal udgjorde som ventet 2,57 dollar per aktie sammenlignet med estimater indsamlet af Factset.
I 2022 venter Dollar General en vækst på toplinjen på 10 pct. Her havde analytikere kun sigtet efter en fremgang på 7,3 pct. ifølge Factset.
Væksten i indtjeningen per aktie bliver ifølge Dollar General 12-14 pct. og en god bid højere end de ventede 9,1 pct.
Dollar General har eksisteret siden 1939 og har i dag over 17.000 butikker i USA.
Kæden har ikke noget at gøre med den svenske lavpriskæde Dollarstore, der for nylig kom til Danmark.
Svensk lavpriskæmpe har næste lokation i Danmark på plads