Coop har undgået selskabsskat i årevis på grund af underskud
Der blev flittigt postet og høstet likes på Linkedin blandt de virksomheder, der 1. februar fik et takkebrev fra skatteminister Jeppe Bruus (S) for deres bidrag til skattekassen i 2021.
Traditionen, der blev indledt i 2017, inkluderede hilsener til Salling Group og Rema 1000, som også var blandt de 10 virksomheder inden for detailbranchen, der betalte mest i selskabsskat i 2021 ifølge en opgørelse, DetailWatch tidligere har lavet.
Landets næststørste dagligvarekoncern, Coop, figurerede imidlertid ikke på listen eller var blandt dem, der kunne flashe et brev fra Jeppe Bruus.
Faktisk har Coop-koncernens økonomi ikke givet grundlag for betaling af selskabsskat i årevis og i den tid, de åbne skattelister har eksisteret, viser en gennemgang, DetailWatch har foretaget.
”Når vi ikke har betalt selskabsskat siden 2017 (for regnskabsåret 2016, red.), skyldes det alene, at vi har haft et skattemæssigt underskud, som primært stammer fra de store underskud i Fakta,” forklarer Mike Dranov, der er direktør i Coop amba, i et skriftligt svar.
De underskud, der årligt er trukket fra den skattepligtige indkomst, er trecifrede millionunderskud, som sammenlagt løber op i næsten 500 mio. kr. siden 2017. Underskuddene er genereret i et eller flere af de mere end 15 selskaber, der indgår i Coop amba, forklarer direktøren.
”Hvis et selskab har underskud, kan man modregne disse underskud i øvrige koncernselskaber med positiv skattepligtig indkomst. Har et selskab underskud fra tidligere år, giver det ligeledes mulighed for at modregne tidligere års underskud i indeværende års overskud. Dette er helt transparent og inden for skatteregler og dansk lovgivning.”
Stort underskud i vente
Coops økonomi har de seneste måneder trukket stor opmærksomhed, efter koncernen i januar meldte en storstilet omlægning af kæder og aktiviteter ud på grund af et øget økonomisk pres.
Ifølge en intern rapport, som Berlingske for nylig har beskrevet, var baggrunden for omlægningen en dramatisk udvikling, der i maj sidste år betød, at koncernens kernedrift havde kurs mod et underskud på 1 mia. kr.
Omlægningen betyder blandt andet, at Irma-kæden og onlinesupermarkedet Coop.dk Mad lukker, og at Kvickly og Superbrugsen sløjfes som brands og lægges sammen i en ny kæde med navnet Coop. Derudover skal kæden 365discsount, der har erstattet Fakta-kæden, udrulles hurtigere og bredere. Coop forventer at skulle bruge 4 mia. kr. på den omstilling over de næste fem år.
Ifølge Mike Dranov er det ikke forventningen, at Coop vil skulle betale selskabsskat de næste år.
”Når det skattemæssige underskud for Coop amba-koncernen er brugt op, vil Coop amba-koncernen selvfølgelig skulle betale selskabsskat – det ser vi frem til vil ske indenfor 2-3 år afhængig af årets resultat og investeringer,” siger han.
Skattebetaling har fået mere fokus
Fremvisningen af skatteminister Jeppe Bruus’ hilsen, der går ud til de 100 virksomheder, der har betalt mest i selskabsskat, hænger tæt sammen med den tendens, der har sat ansvarlighed højt på virksomhedernes dagsorden, ifølge skattepolitisk chef i Dansk Erhverv, Jacob Ravn.
”Selskabernes skattebetalinger er blevet en integreret del af hele deres CSR-politik og omdømme,” siger han.
”Brevet fra skatteministeren er noget, virksomheder kan bruge og bruger rent CSR-mæssigt til at vise, at man bidrager til samfundet og velfærdsstaten og er nogle af the good guys.”
”Det er accelereret efter finanskrisen og de lækager, der har været med Panama Papers og Paradise Papers. Selvom det har ikke meget med almindelige, danske virksomheder at gøre, har det haft en afsmittende effekt på debatten,” siger han og uddyber:
”Både politisk, medie- og forbrugermæssigt har det fået større opmærksomhed, og der er også græsrodsorganisationer, der er begyndt at fokusere mere på det,” siger han og nævnet Oxfam Ibis som eksempel.
På spørgsmålet om, hvordan det stemmer overens med Coops værdier om ansvarlighed ikke at have bidraget med selskabsskat i flere år, svarer direktør Mike Dranov, at skat og samfundsbidrag er vigtigt for koncernen.
”Hos Coop amba vægter vi samfundsansvar højt, og vi følger naturligvis gældende lovgivning og regler om selskabsskat. Vores regnskaber er transparente og tilgængelige på Coop.dk. Udover selskabsskat, foretager Coop amba-koncernen betalinger til samfundet via indirekte skatter i form af moms, told, afgifter samt A-skat og AM-bidrag.”
Kan være advarselslampe
Den større opmærksomhed gør også, at man som virksomhed stiller sig et mere sårbart sted omdømmemæssigt, hvis man ikke betaler selskabsskat – også selvom grundene kan være helt legitime som investeringer, eller at der har været underskud i nogle år, siger Peter Koerver Schmidt.
”Det siger grundlæggende kun, at en virksomhed ikke har indkomst til beskatning. Men man er nødt til at kigge på de bagvedliggende årsager. Det har fx ingen betydning, at et selskab har en stor omsætning, for selskabsskatten er ikke en omsætningsskat, men en indkomstskat,” siger han.
”Det kan både være en advarselslampe, der blinker, men det kan også være, fordi man har lavet nogle store investeringer – eller underskud. Hvis du har en virksomhed, der ikke har betalt selskabsskat i 30-40 år, virker det ikke rigtigt, men fire-fem år kan sagtens ske, uden at man behøver løfte et øjenbryn,” siger han.
Udviklingen betyder, at mange virksomheder er blevet mere proaktive og har formuleret en skattepolitik internt, de forpligter sig på at følge, og som skal øge transpars, fortæller Peter Koerver Schmidt.
”Erhvervslivet er selv begyndt at tage det her alvorligt på en helt anden måde, end vi har set tidligere. De fleste større selskaber har i dag en skattepolitik, som de styrer efter og bryster sig af, hvor de lægger nogle rammer for, hvordan de vil agere rent skatteknisk. Men også som en forberedelse på, hvor de står, hvis de uforvarende skulle komme i skudlinjen.”
Coop beskæftigede i 2021 godt 10.000 medarbejdere og havde en omsætning på 46 mia. kr. - inkl. brugsforeningerne - hvilket var historisk højt og et løft på 1,5 mia. kr. i forhold til 2020.
