DetailWatch

Dick’s opjusterer forventninger efter godt regnskab

Den store amerikanske sportskæde løfter forventningerne til indtjeningen efter tredje kvartal med flere gode takter.

Foto: Michael Stravato/AP/Ritzau Scanpix/AP

Den amerikanske detailkæde Dick’s, som primært sælger sportsudstyr, har haft et tredje kvartal med så gode resultater, at det har bragt en opjustering med sig.

”På grund af vores stærke resultater, kvalitet af lager og selvtilliden, vi har i vores forretning, så hæver vi forventningerne til hele regnskabsåret,” siger Lauren Hobart, som er topchef i Dick’s, i forbindelse med regnskabet.

Opjusteringen lyder på en justeret indtjening per aktie på 11,5-12,1 dollar fra før 10-12 dollar. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News set 11,47 dollar.

Den sammenlignelige omsætning for regnskabsåret forventes nu at lande 3,0-1,5 pct. lavere end sidste års resultat, den tidligere guidance var mellem 6,0-2,0 pct. lavere.

Den justerede indtjening per aktie endte i tredje kvartal på 2,60 dollar mod analytikernes forventning på 2,22 dollar.

Bruttomarginen skuffer dog med 34,2 pct. mod forventningen om 34,9 pct.

Dick’s falder tirsdag 3,7 pct. til 103 dollar i det amerikanske formarked.

Mere fra DetailWatch

IC Group har kurs mod afvikling mens modebrands kører videre i premium-koncept

Modeiværksætter og -milliardær Niels Martinsens livsværk IC Group er i dag blot et levn fra tiden som børsnoteret virksomhed og skal med tiden nedlægges som led i strategiskifte, fortæller Christoffer Martinsen-Kønigsfeldt, ny bestyrelsesformand for koncernens resterende to modebrands Tiger of Sweden og By Malene Birger.

Læs også

Relaterede