DetailWatch

Amazon er storbanks foretrukne internetaktie

Den amerikanske storbank JPMorgan ser flere fordele for Amazon - herunder på lagersiden - i udsigterne for resten af året.

Amazon.com er ”med en bred margin” finanshuset JPMorgans foretrukne internetaktie, da der ses positivt på e-handelsvirksomhedens udsigter for resten af året.

”Vi forventer, at Amazon har en lagerfordel i denne feriesæson, da omni-channel detailhandlere kan være mere begrænset af fysisk plads, og Amazon også har fordelen af tredjeparts sælgere,” skriver JPMorgan ifølge Bloomberg News.

Valutamodvind ventes at tynge den rapportede vækst og rentabiliteten, men det ses opvejet af Amazons produktomkostninger, der er i lokal valuta, samt cloud-forretningen, AWS.

En acceleration i omsætningen og marginekspansion samt en moderation af anlægsinvesteringerne ventes at drive en betydelig vending i den frie pengestrøm i 2023.

Amazon, der får gentaget anbefalingen ”overvægt”, indikeres 3,0 pct. højere i 119,40 dollar i det amerikanske formarked.

Næste på JPMorgans internetliste er Uber Technologies, idet der ses efter en fortsat genopretning i antallet af ture og større driftsdisciplin for at drive en EBITDA-indtjening på 1,5 mia. dollar i år.

Uber-aktien indikeres 2,9 pct. højere i tirsdagens formarked.

Mere fra DetailWatch

Læs også