Europæisk inflation stiger mere end forventet

Inflationen i Europa har de seneste måneder været på det højeste niveau i årtier.
Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
Af Marketwire og FinansWatch

Forbrugerpriserne i eurozonen steg med 8,9 pct. i juli i forhold til den tilsvarende måned året før.

Det viser første estimat over udviklingen fra EU’s statistikbureau, Eurostat.

Det var mere end ventet, da økonomer adspurgt af Bloomberg News havde ventet en stignign på 8,7 pct. mod 8,6 pct. måneden før.

Den høje inflation fik i sidste uge Den Europæiske Centralbank (ECB) til at hæve renten for første gang siden 2011. Indlånsrenten blev hævet fra minus 0,50 pct. til 0,00 pct.

Det var ventet blandt økonomer, at ECB ville hæve renten, men størrelsen kom bag på de fleste økonomer, der blot havde forventet en forhøjelse på 0,25 procentpoint, hvilket centralbanken også selv havde signaleret tilbage i juni.

”Styrelsesrådet (i ECB, red.) fandt det hensigtsmæssigt at tage et større skridt, som det første skridt i normaliseringen af sin pengepolitiske rente, end det havde signaleret på sit foregående møde. Denne beslutning er baseret på Styrelsesrådets opdaterede vurdering af inflationsrisiciene”, skrev ECB som begrundelse for at hæve renten.

Inflationen i Tyskland overrasker igen negativt

Walmarts nedjustering er en ”advarsel” om hvad der kan ramme danske virksomheder

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også