Nyt butiksprojekt i Aarhus er udsolgt på få dage

En butiksejendom til knap 80 mio. kr. i Aarhus-bydelen Tilst er på få dage blevet udsolgt, og senere på året rykker blandt andet Jem & Fix ind på adressen.
Byggemarkedet Jem & Fix og kaffeforhandleren Rigtig Kaffe rykker sammen med Fitness World ind på adresserne. | Foto: Pr
Byggemarkedet Jem & Fix og kaffeforhandleren Rigtig Kaffe rykker sammen med Fitness World ind på adresserne. | Foto: Pr

En stort butiksejendom til 78,5 mio. kr. i Tilst ved Aarhus er på få dage blevet udsolgt. Det skriver projektudbyderen Blue Capital, der ser det som udtryk for en generel stabil investorinteresse i detail. For får uger siden kunne projektudbyderen Blue Capital også melde om udsolgt efter at have udbudt to mindre projekter med ejendomme i Thisted og Kalundborg på tilsammen knap 80 mio. kr.

”Den store interesse afspejler, at erhvervsejendomme stadig appellerer til mange langsigtede investorer, ikke mindst i en tid med den højeste inflation i årtier og med store kursfald på aktiebørserne,” siger Martin Kibsgaard Jensen, adm. direktør i Blue Capital.

Projektet i Tilst ligger i et område med en række store butikker – de såkaldte boksbutikker. Ejendommen blev opført i 2014 og husede først et Silvan-byggemarked. Silvan flyttede dog fra området, og nu bliver bygningen udvidet og får et samlet areal på lidt over 4.000 kvadratmeter. Inklusiv varegård og indgangspartier bliver det samlede areal på godt 6.300 kvadratmeter.

Martin Kibsgaard Jensen er adm. direktør i Blue Capital og glæder sig over den store interesse for butiksejendomme i øjeblikket. | Foto: Pr
Martin Kibsgaard Jensen er adm. direktør i Blue Capital og glæder sig over den store interesse for butiksejendomme i øjeblikket. | Foto: Pr

Laveste tomgang i 12 år

De mange kvadratmeter bliver fordelt mellem Fitness World, lavprisbyggemarkedet Jem & Fix, der blandt andet får drive-in-faciliteter, og Rigtig Kaffe, der en af landets største forhandlere af espressomaskiner. Fitness World og Jem & Fix rykker begge ind fra nærområdet, mens Rigtig Kaffe flytter fra Skanderborg og etablerer showroom, kontor og lager, fremgår det.

Interessen for nye lokaler kommer på et tidspunkt, hvor tomgangen for butikslokaler i Danmark ligger på det laveste niveau i 12 år ifølge tal fra Ejendomstorvet.dk, der er ejendomsmæglernes fælles portal for erhvervslokaler, og på trods af et langt coronaforløb, der øgede nethandlen.

Siden etableringen i 2010 har Blue Capital udbudt ejendomsprojekter for næsten 3 mia. kr., typisk med et eller flere butikslejemål med økonomisk solide lejere, der har indgået lange, uopsigelige lejekontrakter på 10-15 år og med lejeregulering i takt med inflationen.

”Vores typiske investorer er velhavende private, som foretrækker færdige ejendomsprojekter med solide lejere på lange kontrakter og med god beliggenhed. Som regel oplever vi stor interesse fra lokalområdet, når vi udbyder projekter – folk vil gerne kunne følge med i den ejendom, de bliver medejer af,” siger Martin Kibsgaard Jensen fra Blue Capital, der havde et årsresultat på 12,1 mio. kr. sidste år - en lille nedgang fra 2020-resultatet på 12,8 mio. kr.

Københavnsk butikscenter fra 1965 står over for stor renovering

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også