Hvis krigen i Ukraine eskalerer, og Rusland lukker for gassen til Europa, vil det få store konsekvenser for dansk økonomi.

Det fremgår af materiale fra Finansministeriet og præsenteres på et pressemøde:

”Invasionen rammer først og fremmest mennesker i Ukraine. Men det vil også få betydning i resten af verden. Det vil få betydning for os. Vi vil blive ramt.”

”Den gode nyhed er, at vi kommer fra et stærkt udgangspunkt økonomisk,” siger finansminister Nicolai Wammen (S) på pressemødet.

Finansministeriet opstiller tre scenarier for krigens effekt på dansk økonomi.

I det milde scenarie bliver økonomien kun ramt lidt. I det mellemste scenarie bliver økonomien barberet ned med 1,25 procentpoint. Og i det værste scenarie bliver der skåret helt op til tre procent af væksten.

”Når vi sætter hårdt ind mod Putin, så har det konsekvenser for os selv. Den pris er vi parate til at betale,” siger Nicolai Wammen.

Ingen hjælpepakker

Han siger, at lige meget hvad så vil krigen få betydning for danskernes økonomi blandt andet på grund af stigende inflation. Og i alle tre scenarier forventer ministeriet, at det vil ramme beskæftigelsen - altså folks job.

Under pressemødet siger erhvervsminister Simon Kollerup (S), at krigen ikke kan sammenlignes med krisen under corona. Derfor planlægger regeringen heller ikke samme hjælp.

”Der er ikke noget kortvarigt eller midlertidigt over det, virksomhederne nu står over for. Det ændrer strukturelt på situationen. Krigen er noget andet end corona-krisen.”

”Derfor vil der som udgangspunkt heller ikke komme de samme hjælpepakker, som der kom under corona-krisen,” siger ministeren.

Ifølge seniorøkonom i Sydbank Mathias Dollerup Sproegel vil det værste scenarie betyde, at den danske økonomi bliver 60 milliarder kroner mindre end ellers. Men alle scenarierne er negative.

”Usikkerheden er steget voldsomt. Selv om dansk økonomi har en meget beskeden eksport til Rusland og Ukraine, så står landene for en betydelig del af verdens råvare- og landbrugsproduktion.”

”Det rammer forbrugerne hårdt på alt fra benzin og boligopvarmning til fødevarer. Det sender for første gang i 10 år forbrugernes købekraft i bakgear,” skriver han.