Stark opkøber byggemarked på Bornholm

Byggecenterkæden Stark har opkøbt XL-Byg i Allinge og fordobler dermed antallet af fysiske butikker på Bornholm.
Foto: Stark/PR
Foto: Stark/PR

Stark øger sin tilstedeværelse på Bornholm, hvor byggemarkedkæden i fjor åbnede sin første forretning i Rønne. Det sker med et opkøb af XL Byg Allinge Byggemarked og Trælasthandel A/S.

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Dermed går Stark fra ét til to byggemarkeder på Bornholm.

”Vi er meget glade for at være på Bornholm, hvor vi har fået en varm modtagelse og ser et robust marked med høj aktivitet. Derfor er vi også glade for at kunne udvide vores tilstedeværelse på øen med endnu en forretning i Allinge. Med to forretninger på Bornholm følger vi vores strategi om at være tilstede lokalt og helt tæt på vores kunder,” siger Britta Korre Stenholt adm. direktør i Stark.

Med købet af XL-Byg i Allinge sammenlægger Stark førstnævntes udleveringssted med den eksisterende Stark-forretning i Rønne i forbindelse med overtagelsen.

Ikke første opkøb

Det bliver Kristian Holm, direktør for Stark i Rønne, der får ansvaret for den nye Stark-forretning i Allinge, og han ser frem til endnu en forretning i byen, hvor han ser et stort potentiale på grund af turister, sommerhusejere og gæster til Folkemødet.

”Vi fik en fantastisk start sidste år med forretningen i Rønne. Kunderne sætter stor pris på vores service og vareudvalg, og vi kan se, at der er plads til endnu en trælast, der både kan imødekomme de professionelle håndværkeres og private selvbyggeres krav og ønsker,” siger han.

Byggemarkedet er ikke den første XL-Byg, som Stark har opkøbt. Alene i 2021 har byggecenterkæden overtaget fire tidligere XL-Byg-forretninger i det sydfynske område. Samtidig har Stark åbnet fire nye butikker i København og en forretning i Rødbyhavn i forbindelse med Femern-forbindelsen.

Cykelgear.dk solgte til kapitalfond efter vildt vækstår: ”De forstår vores virksomhed”

Købmænd i charmeoffensiv: ”Det er ingen skam at vi tjener penge”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også